Bjørn og Okay
Altid et populært trækplaster
Pris for Bjørn & Okay kr. 26.000/42.000 5x45 min.
Booking af Bjørn og Okay: Tlf. 9712 7811 eller mail


Bjørn og Okay leverer som altid festlig, iørefaldende og yderst dansevenlig musik, når de giver deres mange koncerter rundt om i hele landet.
Ud over en stribe nye Bjørn & Okay-sange, gæster Tina Siel, Johnny Reimar, Johnny Hansen, Keld & Hilda og Peter Vesth også albummet. De synger alle duet med Bjørn - deraf titlen ”Gæstealbummet”. – Alle vores ”gæster” er mennesker, som vi har haft mange gode oplevelser med, og som vi beundrer, fortæller Bjørn om valget af gæster på albummet.
Johnny Reimar er egentlig manden bag Bjørn og Okay. Det var ham, der i 1968 fik nys om et populært orkester i Thy – og som samme år fik sat skred i tingene. Med Johnny Reimar som læremester og producer kom Bjørn & Okay godt fra start.
En af de meget efterspurgte sangerinder i nyere dansktop-tid er Tina Siel. Hun har sunget kor på flere Bjørn & Okay-udgivelser og har med sin ”dejlige, smukke stemme, gode udstråling og jordnære væsen” ifølge Bjørn været selvskrevet som gæst på albummet.
”Gæstealbummet” byder også på en duet med den bornholmske troubadour, Peter Vesth, som Bjørn blandt andet har sunget sammen med i Vise-Vers-Huset i Tivoli. Også sønnen, Johnny Hansen, som har stor succes med bandet Kandis, medvirker på cd’en på nummeret ”Lykke og Held”.
Sidst, men ikke mindst, hører også Keld & Hilda til blandt de, der gennem mange år har samarbejdet med Bjørn & Okay. Keld Heick har skrevet et utal af tekster til Bjørn & Okay, men det er første gang, Keld Heick synger med på en af orkestrets cd’er.

Man må med rette være glad, når man som Bjørn kan se tilbage på 30 år, og tænke på at alle de gode år, ikke kommer dårligt tilbage. For sådan er det, når det gælder Bjørn & Okay. I alle årene har der været fyldte kalendere med mange af jobs over alt i Danmark - og gode pladeudgivelser med masser af hits.
"At få lov at opleve, så stor en popularitet i gennem så mange år er helt fantastisk. Vi har altid i bandet, sat en stor ære i at være folkelige, og underholde individuelt efter hvad hver fest kræver, for at blive til en uforglemmelig aften. Vi er trofaste mod vores stil, og har i gennem tiden holdt fast i ægte Dansktop-musik, som vi selv elsker, og ved tar' kegler på en glad aften. Vi får os altid en snak med vores publikum, og lytter meget til den respons de giver os - også med hensyn til repertoire. Det er disse ting, jeg tro er grunden til den store succes, vi har haft i så mange år." siger Bjørn Hansen - forsanger og ankermand i den populære gruppe fra Thy.
"Det er dejligt at vi efter 30 år, stadig får masser af opfordringer - flere gange hver aften på nogle af vores første hits som f.eks..: "Pigen og hårbåndet " - "Den gule flyver " og "Tro, håb og kærlighed ". Nu kommer også de helt unge med opfordringer, fordi de f.eks.. har hørt "Den gule flyver " sidst de var på diskotek, og så gerne vil opleve den live - en helt utrolig fornemmelse, når man mærker, de nye generationer kommer med......." fortsætter Bjørn.
Vi har en stor og aktiv fanklub, som udgiver vores Fanblad med seneste nyt om Bjørn & Okay - spillesteder, samt altid gode tilbuds af spændende souvenirs. Mange af medlemmerne følger trofast med, når vi er ude at optræde - det er noget der varmer... " slutter Bjørn - der er født på Vesterbro i København, men som tidligt fandt lykken i Vestjylland.
Bjørn & Okay er stadig et af landets absolut mest efterspurgte navne - også når det gælder TV. I gennem alle årene er det blevet til hundredvis af jobs i radio og TV, hvilket tydelig mærkes når orkestret kommer rundt i landet.
Bjørn & Okay har igennem de mange år på banen solgt flere hundredetusinde albums, og kunne i året 1998 fejre 3o års plade-jubilæum.




Information