Bob Anders
Jysk standup
Pris Bob Anders kr. 8.000/10.000 1x30 min.
Booking af Bob Anders: Tlf. 9712 7811 eller mail
BoB Anders er jyde, ingen tvivl om det. Men en jyde, som selv københavnere har taget til deres hjerter. Selv elsker BoB at optræde i hovedstaden. For som han siger; det er så dejlig nemt. Men inderst inde har han ikke det fjerneste mod københavnerne. De rangerer i BoBs bevidsthed lige over yndlingsaversioner som reklamer og DSB.
BoB Anders jyske sindelag medfører at hans sceneoptræden nærmest er sindig, men eventuelle overmodige tilskuere skal passe på. For bag den besindige facade lurer en knivskarp hjerne, som hurtigt kan skære de kæphøje ned.
Mange kender ham også som konferencier til større arrangementer, som for eksempel Skanderborg Festivalen samt Århus Open Air, men mest kendt er han dog som skærmtrold i TV2s Puls, hvor han udover at servere videoer har stået for programmets skøre indslag som den ubehjælpsomme Leif, i samarbejde med uforlignelige lb. På skærmen kommer BoBs underfundighed og selvironi virkelig til sin ret, men skal man have det fulde udbytte af den lune herre, så skal han opleves som stand-up komiker.
BoB Anders har efterhånden mange år bag sig som komiker. l firserne var han med til at starte det legendariske serveringsteater Café Kølbert, hvor han stadig er gæstestjerne.
I rollen som uforskammet høflig tjener udviklede BoB den senere så berømte Leif og han har gennem årene generet utallige selskaber til deres store fornøjelse.
l 1995 modtog han Teater- og Kulturprisen Årets Joker, som tidligere er gået til bl.a.Finn Nørbygård.




Information