Janne AzizA Holt
Orientalsk mavedans, 1001 nats eventyr
Ring til Lykke Music & Events for et tilbud på Janne AzizA Holt Orientalsk mavedans
Booking af Janne AzizA Holt: Tlf. 9712 7811 eller mail
AzizA - 1001 nats eventyr, klassisk orientalsk mavedans.
Vibrerende, inciterende, fakler og drama, slør og poesi, temperamentsfuld trommesolo.
AzizA har 10 års optrædeerfaring fra ind og udland med mavedans ved officielle og private arrangementer.
Repertoire på ca. 30 forskellige numre: fakler / et eller flere slør / zills (arabiske kastagnetter) / stok / sværd / vifter og shamidan (9 armet lysestage, som balanceres på hovedet).
Ved danske fester anbefales et show sammensat af 2 til 3 stilmæssigt forskellige numre af en samler varighed på 10 til 20 minutter. Stilmæssigt og tidsmæssigt kan særlige ønsker efterkommes.
Det bedste tidspunkt er normalt mellem hovedret og dessert, idet den klassiske orientalske mavedans er en kunstart, som bedst opleves når publikum har et vist nærvær.
Et frit gulvareal på 3x3 m gør det muligt at gennemføre alt i repertoriet, men Janna kan uden forberedelse tilpasse dansen efter pladsforholdene.
Et kort foredrag om dansens historie og kulturelle baggrund kan evt. ledsage showet.
Såfremt der ønskes flere dansere er AzizA leder af dansegruppen Amira.
Gruppen består for øjeblikket af 4 dansere. De kan sammensætte et show af op til 1 times varighed, som bl.a. indeholder en vekselvirkning mellem forskellige stilarter og mellem solo og gruppedans. Længde og indhold kan tilpasses individuelle ønsker. Som eneste gruppe i Danmark danser de med Shamidan (9 armet lysestage, som balanceres på hovedet). Dette er meget flot, stemningsfuldt, dramatisk og meget krævende.
Ifølge sagens natur kræves der mere plads ved gruppedans. Fri gulvplads på 4x8 m (helst med en væg bag os på den lange led) gør det muligt at gennemføre hele repertoiret. Brugen af shamidan kræver en lofthøjde på minimum 2,3 m. Udover shamidan arbejder gruppen med lotuslamper, slør og stok.
Såvel AzizA som gruppen kan afslutte showet med en kort dans med en eller flere fra publikum.




Information