Rikke Mølgaard
En af Danmarks nye store sangerinder
Pris Rikke Mølgaard kr. 10.000/15.000 2x35 min.
Booking af Rikke Mølgaard: Tlf. 9712 7811 eller mail

Rikke Mølgaard er den ægte vare med en stemme for livet.
I dette årtusinde, hvor enhver med mere eller mindre x-faktor kan høres og ses på landsdækkende TV, er det dejligt at opleve den ægte vare i levende live. Sangerinden Rikke Mølgaard er beviset på den ægte live. Hun har talentet og en stor stemme, og leverer altid en super performance, hvilket utallige optrædener i både ind- og udland også vidner om. Der er mange udmærkede sangere derude. Det er blot sjældent, man oplever en sanger med så meget sjæl, indlevelse og power, som Rikke Mølgaard præsterer.
Rikke Mølgaard er en meget eftertragtet sanger. Hun er ofte er med, når danske og internationale solister går på scenen, hvor hun også kan opleves med de store underholdningeorkestre og big bands.
Rikke Mølgaard har optrådt med bl.a. Chris De Bourgh, Stig Rossen, Michael Carøe, Bobo Moreno, Johnny Madsen, Tivolis bigband, DR´s underholdningsorkester, Finn Nørbygaard, Johnny Logan og Bob Ricketts.
Rikke Mølgaard har ofte været på TV. Her er hun bl.a. kendt fra programmerne Hit med sangen, Stjerne for en aften, Finn & co. og Charlie Varieté.
Rikke Mølgaard kan engageres enten solo, med duo, trio eller kvartet. Hun kan lave alt fra de små intime indslag og til de helt store koncerter.
Gå heller ikke glip af muligheden for at opleve Rikke med dansebandet Counters. Her leverer hun for fuld udblæsning en perlerække af nøje udvalgte pop/rock/disco numre til det danselystne publikum. Med Counters er Rikke Mølgaard også en sikker succes til firmafesten!
Saxofonisten Ulrik Bust og pianisten Morten Randrup akkompagnerer én af landets smukkeste stemmer i en koncert, hvor repertoiret bl.a. spænder over de traditionelle klassikere indenfor genrene soul, pop og jazz.
Udover den traditionelle koncertform kan Rikke Mølgaard trio benyttes i mange forskellige situationer. Eksempelvis til receptionen eller som underholdende indslag til festen.
Ved juletid kan Rikke Mølgaard trio desuden engageres til julekoncerter hvor repertoiret er et udvalg af julens og gospellens populære sange. Fra de traditionelle Silent Night og Forunderligt at sige over John Lennons Happy Christmas til gospel klassikere som Amazing Grace og Nobody Knows.
Rikke Mølgaard har arbejdet som professionel sangerinde de seneste 10 år. Med stor erfaring håndterer hun professionelt og personligt stort set alle genrer. Rikkes mørke og fyldige stemme tilfører musikken stor spændevidde og udstråling.
Af højdepunkter i hendes karriere kan nævnes flg :
Danmarksturne med Stig Rossen i 1995
Hovedrolleindehaver i teaterkoncerten "Made in Århus" på Århus teater i 1997.

I 2001 var Rikke med Finn Nørbygård på Danmarksturne med showet "Finn & co", og høstede store anmelder og publikums roser for hendes fortolkning af titelsangen fra Titanic "My heart will go on".
I 2002 var Rikke den ene halvdel af "Soulsisters" i DR's "Stjerne for en aften" der kørte over skærmen hver fredag aften.
I 2003 var Rikke med på Johnny Logan's juleturne som gæstesolist.
Af andre optrædender kan nævnes: solist med Tivoli's bigband,korsanger for div.danske kunstnere, duet med Rock Nalle på hans seneste udgivelse samt et hav af studie indspilninger.
Ulrik spiller i øjeblikket bl.a. med Peter Belli og har på det seneste arbejdet sammen med Anne Linnet omkring musikken på hendes nye cd. Var i 2003 på turné med "Peter Bellis Hithouse reunion" Ulrik har tidligere bl.a. spillet med Billy Cross, Rock Nalle, Lisa Ekdahl, amerikanske Omar & The Howlers og Mitch Woods. Er uddannet ved Det jyske musikkonservatorium, og har medvirket på adskillige cd udgivelser både som musiker, komponist og producer.
Morten spiller i øjeblikket med bl.a. Veronica Mortensen og har tidligere spillet i det århusianske disco band Le Freaks. Han er uddannet ved Det jyske musikkonservatorium og har ligeledes medvirket på adskillige cd udgivelser.




Information