Woodoo Dance Band
Musik når det er bedst
Pris Woodoo Dance Band kr. 20.000/37.000 4-7 pers. 5x45 min.
Booking af Woodoo Dance Band: Tlf. 9712 7811 eller mail
Danmarks bedste danseband Woodoo spiller op
De syv medlemmer i orkesteret Woodoo Danceband har skabt en musikalsk succes, der kan betegnes som enestående i dansk showbiz.
»Woodoo Danceband« hører til et af vore mest efterspurgte orkestre, hvilket er ganske forståeligt. Ikke blot har de syv gennemrutinerede musikere gennem flere år turneret i såvel indland som udland, men også radio og TV har flere gange haft bud efter orkesteret, hvis repertoire spænder fra »Ensom dame 40 år« over populære musicals og Herp Albert-melodier til hitlisternes seneste nyheder.
Ved flere lejligheder har »Woodoo Danceband« turneret land og rige rundt med kendte radio- og TV-solister. Nævnes kan således Birthe Kjær, Dorthe Kollo, Anders Frandsen m.fl., og på såvel CD, LP som musikkassette har de begået flere indspilninger, bl.a. 4 LP'er med Bjarne Liller som solist.
Publikum »smittes« uvilkårligt af orkesterets musikalske charme, så snart den første vellyd kommer ud fra instrumenterne. Musikken er i dag af så afgørende betydning for, om en fest skal blive en succes - eller det modsatte. Det gælder, uanset om det er byfester, firmafester eller en ganske almindelig danseaften på restauranten. Den erfaring har også Novo Nordisk, Simon Spies, SAS, Jyske Bank, Den Danske Bank og mange andre med dem gjort sig. De har nemlig valgt »Woodoo« til deres fester - velvidende, at så var succes"en stensikker!

Orkesteret har også med succes spillet på landets førende etablissementer, eksempelvis Hotel Sheraton, SAS hotellerne, Hotel Dangleterre, Bella Centret m. fl. International anerkendelse har »Woodoo« hentet sig i Tyskland, Spanien, Norge og Sverige. Således har de med succes spillet i de svenske folkeparker.
Kapelmester i »Woodoo Danceband« er Benny Krogh, keyboard, og de øvrige medlemmer består af Bent Sørensen, trommer, Bent Ove Sørensen, guitar, Peter Mackie, bas, Peter Brem, sax, Verner Worck, trompet og Michael Nielsen, trombone. Hertil kan føjes, at de fleste af medlemmerne i orkesteret er udstyret med fremragende stemmer, som klinger lige fint, hvad enten det er melodier fra Mills Brother's repertoire, Kenny Rodgers, Soul Sister eller Tina Turner.
I en tid, hvor play back, diskoteker og »én-mands bands« florerer, er det en fantastisk oplevelse at høre et stort band spille rent live - og de syv mand stærk mestrer så at sige alle genrer inden for populærmusikken i dag. Har man været med til en byfest, firmafest eller et andet arrangement, hvor »Woodoo Danceband« har været engageret, forstår man nok bedre, hvorfor orkesteret går fra succes til succes.
Glæd dig til oplevelsen!
Woodoo kan engageres både som 4- og 7 mand.




Information