Janette Sund

Sangsolist alene eller med orkester

Pris Janette Sund kr. 13.000,- 7x50 min.

Janette Sund er charmerende og velsyngende solist og dansktop sangerinde i flere danseorkestreJanette Sund, har slået sig sammen med Mervin Sloth Band

et nyt topnavn indenfor dansk dansemusik, der på rekordtid har kæmpet sig op i den tunge ende af dansk showbizz. Trioen kan bookes til forskellige lejligheder og vil altid levere top- professionel underholdning og dansemusik tilpasset  lige netop din  fest eller dit arrangement !

Janette startede allerede i en meget tidlig alder med at optræde.
På seminariet fandt hun ud af, at det at optræde skulle være en stor del af hendes liv. Hun begyndte derfor at tage ud til fester som et lille musikalsk indslag. Til en af de fester mødte hun "Brdr. Ulstrup" 4 garvede fyre-, som godt kunne bruge en sangerinde. Det blev til mange gode år med bandet.

I mellemtiden møder hun Hans Resen, pladeproducer, som mangler en korsangerinde, og Janette starter med at synge kor for mange etablerede dansktop navne som fx Jan og Sunnyboys, Tina Siel, Skipper og Co., Roulet, Blue Hawaii, og mange flere ! Det bliver starten på bandet JUTLANDIA. De indspiller 3 sange, hvoraf den ene- "du var ung"-  går ind på DR dansktoppen, og er nr. 1 i mange uger!
På grund af forskellige ting, vælger Janette i 2002  at bryde med gruppen. Der skal andre boller på suppen!
Derefter indspiller hun debut CD'en "De nære ting" hvoraf 2 af sangene går direkte ind på DR  dansktoppen. Der er bud efter Janette, som en overgang også optræder med orkesterne Devito og Skylight.
Da hun står og leder efter et nyt band kommer hun i kontakt med en gammel bekendt, Kjeld Mervin - og det bliver starten på et godt samarbejde med bandet "Janette Sund og Mervin Sloth Band".

Kjeld har interesseret sig for musik siden skoletiden. Mens de andre drenge sparkede til fodbold, spillede Kjeld og nogle  kammerater på livet løs på deres instrumenter. Som 12-årig kom han med i popgruppen  "Downbeat" som trommeslager, men senere skiftede han trommestikkerne ud med guitaren. Det viste sig senere  at være en fornuftig beslutning. Kjeld  trådte sine små barne- og ungdoms sko i Hobros gader, og kom også her i lære som  vvs-mand / maskinarbejder samtidig spillede på det tidspunkt den meget unge Kjeld som guitarrist i det lokale dansk-toporkester "Delight" som allerede dengang, i 1975, spillede til enkebal på Pigernes Kro. I 1983 begyndte han imidlertid som solomusiker og sideløbende arbejdede han som vvs montør. Det stod på en del år. Men på et tidspunkt kørte Kjeld godt træt i at spille alene, han ville prøve noget nyt. På det tidspunkt stod KIM & HALLO og manglede en ny guitarist,  Kjeld søgte stillingen og kom med i bandet. Her spillede Kjeld en del år op gennem halvfemserne, men efter nogle gode år i orkesteret valgte han at holde en pause fra musikken. Men Kjeld har meget svært ved at holde sig fra musik, og fandt frem til to  musikere som  havde mod på at prøve noget nyt, og efter meget kort betænkningstid  startede de i begyndelsen af 2001 orkesteret "MERVINS" som fik en forrygende start, men meget kort levetid. Kjeld fandt dog hurtigt sammen med et andet ungt talent Niels Sloth.

Niels har altid  haft musik i blodet. Han startede med at spille klaver som 4 årig og da han blev ældre spillede han med i diverse skolebands. En uddannelse syntes han nu at man skulle have, så valget faldt på elektriker-faget, som han også sideløbende med musikken  arbejder indenfor i dag.
Niels begyndte i en ung alder at tage ud og spille som solo musiker med stor succes ved forskellige fester. På et tidspunkt bliver han ringet op af Kjeld som står og mangler en Keyboard spiller.
Det bliver begyndelsen til et godt personligt og musikalsk samarbejde.

Bandet medbringer top-professionelt lyd-og lys udstyr og repertoiret er meget bredt, så det kan sammensættes til enhver fest !



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Janette Sund - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send