Jens Memphis

En ægte gylden løve

Ring til Lykke Music for en pris på musik og underholdning med Jens Memphis

jens-memphis-solist-folkemusike-de-gyldne-loever

 

Jens Memphis har skrevet tusinde viser.

som en og alle priser

dette korte, svære menneskeliv

på både godt og ondt...


Det med de tusind viser er måske - men også kun lidt' - overdrevet, for ellers lever Jens Memphis meget godt op til dette citat fra en af hans egne sange, "Den gamle særling". Hans sange handler virkelig om "det korte, svære menneskeliv" men vel at mærke på både godt og ondt.

Jens Memphis, er det ikke ham den 'småfrække rimsmed fra De Gyldne Løver ? Ham med fløjten og den rustne stemme ? Jovist, men Memphis er andet og mere end en brølende løve - han er også en poetisk sjæl med mange flere strenge at spille på, end hans virke i vendelbogruppen lader ane. Og derfor kunne det måske være på sin plads med en nærmere præsentation af manden.

For nu at begynde præsentationen af ham på samme måde, som man plejer at gøre det med andre store mænd, så oplevede han første gang dagens lys i Frederikshavn den l. marts i det herrens år 1947. I dåben fik han navnet Jens Christian Nielsen. Tilnavnet "Memphis" som han nu har registreret som mellemnavn, fik han først senere, da han spillede jazz i Black Bottom Stompers og Teachers All Stars.

I sin jazztid spillede han både cornet og trombone. Senere, da samarbejdet med De Gyldne Løver begyndte, var det tin-whisle'n og violinen, der blev hans instrumentet. Desuden er han en habil guitarist, for guitaren er nu en gang det bedste instrument til sangakkompagnement, når man skal optræde solo.

Og Memphis optræder faktisk ofte solo. Han er den eneste af Løverne der er fuldtidsbeskæftiget ved spilleriet, og han har helt sit eget repertoire, når han rejser landet rundt alene. Hovedparten af han sangproduktion ligger ganske vist, i De Gyldne Løvers repertoire som gendigtninger af gamle irske, skotske og engelske folkesange, men hans sange og viser "til eget brug", er en ikke mindre væsentlig del af hans virke som sangskriver. Det har bl.a. gjort ham til en fast og kær gæst ved Skagen Visefestival, hvor Europas bedste navne indenfor folkemusik mødes.

De sange han optræder med, når han er ude på egen boldgade, og som for en dels vedkommende er nedfældet på solo-LP'er, er af et mere poetisk og nænsomt tilsnit end de sange, han skriver til Løverne. De rummer hans helt personlige udtryksform. Mange af dem er varme og smukke kærlighedssange, der priser livets elementære glæder - og sorger med, for den sags skyld. Det er sange der giver en en egen glæde ved at eksistere. Derfor kan det heller ikke undre nogen, at Erik Påske lånte et par af dem, da han skulle lave en LP med nye danske kærlighedssange .

I den tid han ikke bruger på solo-optræden eller tourneer med De Gyldne Løver, optræder han tit i rollen som studiemusiker på andre kunstneres plader. Han har bl.a. medvirket på plader med Niels Hausgaard, Alex Campbell, Fisker Thomas, Erik Påske m.fl.

Solo LP'er:
Bolværksmatrosen        (1975)
Sommer                         (1979)
Ingenmandsland           (1983)



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Jens Memphis - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send