Kim Larsen og Kjukken

Kim Larsen - Danmarks nationalskjald nr. 1 er død

Ring til Lykke Music & Events Kim Larsen og Kjukken

Kim Larsen død 72 år gammel.

Søndag d. 30. september 2018 sov Kim Larsen stille ind omgivet af den nærmeste familie.

Æret være Kim Larsens minde.

kim-larsen-og-kjukken-booking

Sange fra Glemmenogen med Kim Larsen er hans varme hyldest til en række kendte og ukendte danske og svenske sange, af den slags der gennem årene har sat sig fast i hans indre jukeboks. Eller som Kim Larsen selv udtrykker det: "Det her album, det er udtryk for arv og gæld. Sangene her er dér hvor jeg selv har gravet utallige gange, det er de her sange jeg selv har stjålet fra... Da jeg var barn gik jeg og spidsede øren når de var i radioen - og andre lærte jeg at kende på højskole, hvor Panik Ole sad med sin guitar og spillede dem..."

Når Kim Larsen kaster sig over såvel evergreens som glemte perler, gør han det naturligvis på sin helt egen måde. Både nænsomt og med respekt for forlægget - og alligevel altid personligt. Man kan høre at der er kærlighed bag fortolkningerne - og man kan høre, at nogen af disse sange også har været med til at forme både sangskriveren og sangeren Kim Larsen.

At fortolke sangene fra Glemmebogen har ikke mindst handlet om at bevise, at gode sange lever længe - og at gøre det så der hverken går museum eller fortænkthed i fortolkningerne. Musikken er moderniseret, der er klippet et vers ud hist og her - og der bruges såvel alskens akustiske instrumenter som loops og samples og andre elektroniske hjælpemidler. Og ovenover alting, for nu at citere en af de sange der ikke er med, stråler Larsens karakteristiske stemme. Stor i slaget, hvor det er nødvendigt - intens og fintfølende, hvor dét kræves af sangene. Lyt eksempelvis til "Spindevisen", hvor Larsen nok opdaterer bedstemors sang fra filmen "Ditte Menneskebarn" - men stadig formår at fastholde sangens oprindelige sødme og naivitet. Eller lyt til strofen "det var den lille lærke/som man næsten aldrig ser" fra åbningssangen "Den Første Gang Jeg Så Dig". Sunget så man får lyst til at kigge ud af vinduet, for at glæde sig over at Danmark stadig er der udenfor...

kim-larsen-og-kjukken-booking

Kim Larsen er jo både spillemand og popmusiker - og det er netop denne kombination der vinder overalt på "Sange Fra Glemmebogen". Albummet er fyldt med perlende guitarer og masser af labre vokalharmonier - og så er der hele vejen igennem en smittende glæde i Kim Larsens og Kjukkens fortolkninger af disse 14 sange fra før verden gik af lave.

I maj 2010 udsendte Kim Larsen sit album "Mine damer og herrer" der er nummer 23 siden "Værsgo" fra 1973, som blev optaget i Kulturkanonen.

 - Gummi-babser, det er altså ikke mig!
Pladeaktuelle Kim Larsen tror på Gud, høje hæle og stor poesi

Man hører stemmen, længe før man ser fjæset. Kim Larsen er veloplagt og legesyg. Glad. Så bliver man lukket ind i nationalskjaldens lysfattige men hyggelige hule hos impresarioen i Kongensgade i Odense.

Hovedpersonen springer op og giver et håndkys, kigger på klokken, der siger tre eftermiddag, og nu må det da være på de tider, hvor man godt kan tillade sig at knappe dagens første pilsner op. Så det gør han:

- I virkeligheden ville jeg jo helst synge »dubi-dubi« hele tiden, for det sjove for mig er at lave melodierne, og det er altid dem, jeg begynder med. Men når jeg så har lavet ti, skal jeg jo i gang med teksterne, og det er hårdt arbejde. Så skal der hækles, strikkes og broderes. Det er work, work, work, siger han, idet han sætter sig og tænder en smøg.

Med albummet »Mine Damer og Herrer« er Kim Larsen gået solo, og han vil godt lige ha’ lov til at sige, at når han har lavet denne her plade uden sit band Kjukken, er det ene og alene fordi, de har spillet sammen i 15 år til sommer, og engang imellem skal man altså ha’ lidt frisk luft:

- Jeg sku’ lige prøve at gå selv, som de siger i fodbold. Men vi er på ingen måde i knibe med hinanden, hvis nogen skulle tro det.

- Kvinderne skal kysse godt

Sangene på det nye album er en pose blandede bolsjer, hvor rock’n’roll og Osvald Helmuth ligger i ske, som en anmelder skrev. Her er en plebejer med sit følsomme sind, her er kærlighedssange og lidt Larsensk samfunds- og civilisationsrevseri - blandt andet i sangen »Botox & Silicone,« hvor kvinden får årenes gang rettet ud, og dermed kommer til at ligne Gitte Stallone, mere end hun ligner sig selv, som omkvædet lyder.

- Det bliver jo hurtigt latterligt, hvis man vil lave om på sig selv. Der er grænser for, hvor meget man kan snyde naturen. Jeg elsker jo, når en dame gør noget ud af sig selv, men når de begynder at lægge sig under kniven og får gummibabser, så står jeg af. Det virker mere ynkeligt end tiltrækkende - i al fald på mig.

Men det kan han da sagtens sige ham den 64-årige Larsen, der lever sammen med en kvinde, der er 19 år yngre.

- Nej, nej, nej, du tager fejl, det er ikke sådan det hænger sammen, for hvis min dame havde været ti år ældre end mig, var jeg også faldet pladask for hende. Det har ikke noget med alder at gøre, det kan du være helt sikker på, for hun er jo ikke en ung kvinde længere, og jeg synes stadig, hun er umådelig tiltrækkende.

Men hvad er det mon, der virker tiltrækkende på den gamle hankat"

- Ah, hvis de kysser godt. Hvis hun kysser godt. Jeg kan ikke fordrage, når en kvinde lukker øjnene, når man kysser hende, for man skal se ind i hinandens sjæl - og sjælen sidder i øjnene lige over kysset. Alt det der kan min dame.

Men hvordan har han det selv med at have tilbagelagt flere år, end der er år tilbage?

- Det er ikke noget, jeg gider fordybe mig i. Jeg bestræber mig på at leve i nuet. Jeg fortrænger ikke de der tanker, man kan have om alder og død, men hey, hallo, de skal ikke ha’ lov til at spærre for udsigten.

Go’ gammeldags lir

Men inden det kommer så vidt, at kvinden bliver testet på kysset, skal hun have kvalificeret sig på anden vis. Hun skal være en rigtig dame med den rette kostumering og maskering. Røde negle, høje hæle - så slikker den gamle hankat sig om munden.

- Det er det, jeg kalder go’ gammeldags lir, siger han og tænder en ny smøg og stikker hagen frem og kigger skælmsk ud i rummet:

- Mænd skal være mænd, og kvinder skal være kvinder. Det skal de i al fald i mit univers.

Kim Larsens »dame« - som han konsekvent kalder hustruen Liselotte, der er mor til hans to yngste børn, sønnerne Hjalmar og Lui på 11 og 14 år - har valgt at være hjemmegående:

- Det er skønt. Det er da et stort job at have. Jeg siger ikke, at damerne skal hjem i køkkenerne, folk må selv bestemme, hvad de gør, men personligt er jeg glad for, at min dame ikke har lyst til at være ude og arbejde. Hun har af egen fri vilje passet hjemmet og ungerne og bakket mig op. Og også det modsatte. Fortalt hvor åndssvag jeg er, når jeg er det. Men i dag er det jo så moderne at være moderne, og hvis en kvinde vil gøre karriere og ha’ mandejob, skal hun da have det - bare det ikke er noget, der foregår indenfor mine cirkler. Men jeg ved jo godt, at de fleste kvinder synes, at det er en pestilens at gå derhjemme, og det er jo en realitet, man må forholde sig til. Selv har jeg bare været heldig at løbe ind i en kvinde, der kysser godt og hellere vil være hjemmegående, og det skal vi da have en skål på, griner han og springer ind i et tilstødende lokale og kommer tilbage med to glas portvin. Skål!

- Jeg har brug for at tro

Men sangene, hvad med sangene, som han deler med os alle - jo, de kommer til ham på alle mulige mærkelige tidspunkter, fortæller han. De kan komme midt om natten, de kan komme sådan »knips,« de kan komme, når han går hjem fra et af stamværtshusene - eller de kan lade vente år på sig, som det skete med midterversene i »Jutlandia«. Men uanset hvordan de opstår, så har de et fællestræk, erklærer han:

- At lave en sang er lidt som at ofre til guderne eller at bede en bøn. Det er sådan jeg oplever det.

Men hov, nu letter bredflaben mod højere luftlag. Tror han på Gud?

- Ja! Så godt jeg nu kan.

Og hvor godt er det mon?

- Sådan trekvart. Troens søster er jo tvivlen. Så det er vel okay. Men jeg er ikke bare sådan en, der tror uden at stille spørgsmål. Jeg spørger da mig selv, om det er rigtigt, at der er noget større, eller om døden bare er et stort øde og mørke. Men jeg har altså brug for at tro på, at der er noget, der er større end os. Se bare på stjernehimlen - pyha, man bliver helt svimmel.

Gad vide om han engang imellem folder sine hænder og beder en bøn?

- Ja, ja, det gør jeg da. Det har jeg jo lært. Sådan et gammeldags Fadervor er der ikke noget galt med. Jeg kan nu bedst li’ den 23. salme fra Salmernes bog, siger han og begynder at citere:

»Herren er min hyrde, mig skal intet fattes, han lader mig ligge på grønne vange, han vederkvæger min sjæl. Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej, thi du er med mig.«

Han holder en pause, og den gamle skolelærer kommer op i ham:

- Det sidste er det bedste - hør bare her: » I herrens hus skal jeg bo gennem lange tider.« Det er da meget, meget smukt. Læg mærke til, at der IKKE står »i al evighed« men »gennem lange tider.« Du milde himmel, det er da et digt, der vil noget. Det er stor poesi, og det er jo det poesien kan, den kan sige alt det, vi ikke kan tale om.

Og nu kører det derudad for Kim Larsen, der nævner en stribe værker, der har betydet noget for ham, og han ender hos Shakespeare:

- Altså når Fortinbras kommer ind til sidst i Hamlet og siger »Good night sweet prince.« Hjuu, så kan det ikke blive smukkere.

Nu sker der noget. Øjnene løber i vand, og Kim Larsen skutter sig lidt under den sorte trøje. For nok er han en gammel plebejer, men han har et følsomt sind, som han synger i sangen »Kom igen« på det nye album.

Vi slutter her. Der er ingen grund til at fylde rummet med flere ord.



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Kim Larsen og Kjukken - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send