Moving Cloud

Traditionel Irsk folkemusik og Riverdance

Ring til Lykke Music & Events for et tilbud på Moving Cloud

moving-cloud

Der er næppe nogen vesteuropæiske lande, der ikke kan mønstre et pænt antal grupper, som dyrker den irske folkemusik. Det være sig med eller uden tilvandrede irere blandt medlemmerne. Intet andet lands folkelige musikkultur (med New Orleansjazzen som en mulig undtagelse) har i samme grad vundet indpas uden for sit hjemland.

På hjemlig grund er der få, der formulerer sig med en så utvungent autoritativ blanding af fordomsfrihed og stilsikkerhed, som kvartetten Moving Cloud.

Moving Cloud dannedes i 1988 i det irske folkemusikmiljø omkring Færgekroen i Århus, og tog navn efter en af de mange smukke irske reels. Gruppen har i årenes løb spillet overalt i Danmark til fester og baller, på pubber, spillesteder og festivaler (f.eks. Copenhagen Irish Festival, Gothenburg Irish Festival, Skagen Festival, Tønder Festival, Tarm Festival, Lyngbygård Festival etc.).Desuden er det blevet til en mangfoldighed af koncerter i Sverige, Norge og Tyskland.

Undervejs er der blevet tid til studieproduktioner, koncerter for DR, samt dobbeltkoncerter med f.eks. den irske harmonikaspiller Tony MacMahon, violinvirtuosen Frankie Gavin, samt den irske sangerinde Eleanor Shanley. Netop nu færdiggør Moving Cloud sin nye CD med titlen "Cuckanandy", indspillet i Aarhus, mixet af den irske producer Donal Lunny (også producer for Sinead O'Connor, Kate Bush, Elvis Costello etc. etc.)

Moving Cloud's repertoire består af irsk traditionel dansemusik, samt en bred vifte af irske ballader og sange. Musikken serveres i energiske og iørefaldende arrangementer og med flerstemmige vokalarrangementer, som har direkte appel til publikum. Musikken fremføres af fire erfarne musikere, som formår at tilføre materialet originalitet, udstråling, humor og udadvendt spilleglæde.

Moving Cloud er:

John Mark Pilkington:  Vokal, irsk bouzouki, guitar.
Svend Sønderlund Kjeldsen: Bodhrán, percussion, vokal.
Klavs Waidtløw Vester: Irsk træ-tværfløjte, tin-whistles, vokal. 
Louise Ring Vangsgaard:  Violin, vokal.
Mette Lovschal: Solo-stepdance.



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Moving Cloud - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send