Naked Fish

Rootsy, melodisk rockmusik

Ring til Lykke Music & Events for et tilbud på Naked Fish

naked-fish

Naked Fish tilbage på landjorden

Så er Back On Dry Land på gaden. Det er titlen på det første album med danske Naked Fish, som dækker over de 4 musikere: Sangeren, guitaristen og sangskriveren Karl-Erik Pedersen, saxofonisten Ulrik Bust, bassisten Jakob Ottesen og trommeslageren Michael Friis.

Albummets titel kunne nemt henvise til at Naked Fish har været ude på dybt vand flere gange under indspilningsforløbet, der har strukket sig over næsten 3 år. Og det er måske også rigtigt. Eksempelvis er der indspillet 2 hele albums i den periode. Den første samling sange bestod af 16-18 indspilninger, som bandet nu kalder dogmeindspilningerne, da de var sparsomt instrumenterede med kun det allermest nødvendige som vokal, akustisk guitar, sax, bas og congas. Sådan startede Naked Fish nemlig ud live. Men mødet med igangsætteren Per Boe Larsen overbeviste bandet om at der skulle satses mere, så nye indspilninger startede og man forkastede det oprindelige album.

Enkelte sange gik igen i nye udgaver, men ellers startede drengene i Naked Fish forfra på indspilningerne, som skulle blive til det endelige album Back On Dry Land, hvor Per Boe Larsen er producent. Af 18 indspillede sange er der valgt 13-14 numre ud til det kommende album. Så alt i alt har bandet været mange indspilninger og sange igennem

naked-fish

Ulrik Bust: Saxofonist. Har spillet med en lang række forskellige bands, deriblandt C. Abbew, Rock Nalle, Peter Belli, Booze Brothers, Rikke Mølgaard, ViUngeLive og Past to Present. Producerer projekter for andre og skriver musik - bl.a. filmmusik. Uddannet på Rytmisk Konservatorium. Ulrik er også ankermand i orkestret Swing Stars (klik her)

Karl-Erik Pedersen: Sanger, sangskriver og guitarist. Hans sange er blevet spillet og indspillet af en lang række kunstnere, bl.a. Björn Afzelius, Nikolaj og Piloterne, Tears For Jeanie, FishJoint, Yellow Moon og Rikke Mach. Har skrevet musik til en række film for TV.

Jakob Ottesen: Bassist. Har spillet med Yellow Moon, Tears For Jeanie og The Sharks. Arbejder også som tekstforfatter.

Michael Friis: Trommeslager og percussionist. Har blandt mange andre spillet med Johnny Madsen Band, The Bushpilots, Poul Krebs, Allan Olsen og Ester Brohus.

Duo
Naked Fish blev en realitet i 1998, da Ulrik og Karl-Erik havde lavet en række koncerter i november det år. Over et par år inden havde de 2 spillet adskillige livejobs på store og små steder som en duo. Karl-Erik havde tidligere spillet i lange perioder med Jakob og Michael, og tiden var nu inde til at indbyde denne fremragende rytmegruppe til et samarbejde.

Kvartet
Koncerterne gik over al forventning, selvom instrumenteringen var mere end spartansk. En conga, en bas, en guitar, en sax og så sang. Mere kunne der ikke være i bilen! Alle 4 var enige om at det var starten til en ny kvartet. Allerede i januar det efterfølgende år begyndte kvartetten at indspille sange.

All that jazz...
I den efterfølgende periode optrådte kvartetten jævnligt under det ikke særligt mundrette navn:
"Karl-Erik Pedersen & Ulrik Bust feat. Michael Friis og Jakob Ottesen". Det afstedkom en del forvirring på spillestederne, og et par steder kom der endog til at stå i programmet, at bandet spillede jazz. Når det var så indviklet et bandnavn, og en saxofon indgik i instrumentariet tjaa, så måtte det vel være jazz? Sådan må stederne have tænkt.

Naked Fish
Et andet navn var altså påkrævet, og nogle år tidligere talte Michael, Karl-Erik og den herboende amerikaner Matt Gross i en anden sammenhæng faktisk om at lave en akustisk trio til deres egen musik. Matt havde en idé om, at den skulle hedde Naked Fish. Matt blev senere skudt ned på toppen af Empire State Building sammen med vennen Christoffer, som ikke overlevede. Michael havde spillet med dem begge i The Bushpilots. Jakob og Karl-Erik skrev sammen sangen "Wonder why" på baggrund af tragedien. Og da denne nye kvartet var ved at tage form, var det meget naturligt at bruge Naked Fish navnet i den nye sammenhæng. Det faldt lige for. Sangen er også at finde på "Back on dry land". Naked Fish er et sjovt bandnavn på en tragisk baggrund. Der imellem et sted kan man også finde sangene og musikken.



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Naked Fish - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send