Nils Villemoes

Nils Villemoes foredrag med humor

LUK LEDERSKABET OP!

Nils Villemoes er og bliver foredrag om ledelse og økonomi med humor og forstand.

Nils Villemoes kan i et svagt øjeblik godt opfattes, som den lidt grå eminence, eller måske en af ”den gamle skole”. I så fald skyldes det udelukkende, at Niels Willemoes, har brugt en anseelig tid af sit aktive liv med indlæring af håbefulde elever på Handelshøjskolen i Århus. Og hvis han endelig skulle være af ”den gamle skole”, så må det i hvert fald have været en sjov og underfundig læreanstalt. Og tænk - Nu er Nils' datter Anne Villemoes også gået faderens fodspor som populær og humoristisk foredragsholder.

Når Nils Villemoes indtager scenen, er det ikke blot belærende og sjovt. Det er med et foredrag, der er lige til at gå til og hylende morsomt. Nils Villemoes er en rigtig hyggelig fætter, der kan fange og fascinere enhver. Han er jordnær, varm, let tilgængelig og har en naturlig tilgang til et humoristisk synspunkt. Ledelse er et af Nils Villemoes' spidskompetencer i foredragene foredrag.  Også gerne på tværs af faggrupper – det er netop lige der, det hele bliver interessant – og kompliceret. Nils kan ordne det – og få ledelse til at gå op i en spids, så ingen aner noget om hvem og hvad som helst.

Man kan ikke kalde Nils Villemoes for ord ekvilibrist, men han besidder en enestående evne til at lave sine egne logiske fortolkninger af ord. Han tvister et udsagn på finurlig vis , så man trækker på smilebåndet og har svært ved at argumentere imod udsagnet.

Nils Villemoes kan f.eks. postulere at:
Det gør ikke så meget, at man er ”gået i stå” – bare det så er et godt sted, man står.
Hvorfor bekymre sig om kineserne. Vi sover alligevel, når de er vågne.
Chefen ikke er til stede i dag fordi han er taget på SEMINAR. SEMI betyder en halv, og resten af ordet giver sig selv.

Giv Niels Willemoes en tavle og to stykker kridt, en flip-over eller en væg, der snart skal males – og han vil tegne og fortælle, hvordan verden ser ud:
Hvordan er samfundet skruet sammen"
Hvorfor skal alting hele tiden laves om?
Hvor går udviklingen hen, mens vi sover?
Hvorfor går ledelse op i en spids?
Hvad ligger der i bunden af lederskabet?

Livet er ikke lutter lagkage

Det er tværtimod fyldt med udfordringer og bøvl. Måske er det ét af vore problemer: at der ikke er bøvl nok til alle?
BØVL er jysk og betyder "bryderi, vi nødigt vil undvære". Uden bøvl bliver livet tomt og meningsløst. Mennesket har brug for noget at gå op i og noget at slås for, det er bøvl.
Bøvl er også er by midt i Jylland, fire en halv kilometer nord for Sdr. Omme. Midt i byen slår vejen et knæk. Det er bøvl.
Bøvl betyder bøjet - i modsætning til alt det, der er lige ud ad landevejen og derfor ofte er alt for kedeligt. Mennesket lever ikke af brød alene, som skrevet står. Vi har også brug for bøvl!

Med ord ord-ner vi verden. De vigtigste ord begynder med L:
LIV, LEG og LYST
LEKTIER, LØN og LEDIGGANG
LEDELSE & LÆNGSEL
LØGN & LATIN

Et par Nils Villemoes citater:

Leg er det eneste i det moderne samfund, der ikke kan rationaliseres.
Tænk sig hvis du gik til en fest, hvor værten for at være rationel havde delt gæsterne ind i fire grupper.
Så gruppe et skulle spise; gruppe to drikke; gruppe tre synge og gruppe fire begynde at rydde op, så alle kunne blive færdige på den halve tid!

Jo mere du løser for folk, jo mere forventer folk, du løser – det er en ulidelig udvikling.
Jeg mener godt, man kan sige, vi er i paradis, vi har bare ikke opdaget det, for der er ikke evig lykke.
Som en klog amerikaner sagde, hvad lykken ikke har i længden, det har den i højden – lykken er et højdepunkt.

Nils Villemoes er født i Esbjerg i 1941

I vædderens tegn. Hans far var købmand, så Nils voksede op bag disken. Senere kom han på Handelshøjskolen – og blev der. Nils Villemoes er cand. merc. med regnskabsvæsen som speciale, har også læst psykologi på Universitetet, men blev aldrig færdig. Hans ledelsesmæssige erfaringer er lig nul. Han har været korporal i Den Kgl. danske Marine.
Siden 1970 har Nils Villemoes været knyttet til Institut for Organisation og Virksomhedsledelse. Han er lektor – med det ene ben i praksis, idet Niels Villemoes undersøger virksomheders evne til at følge med tiden. Det har han skrevet flere bøger om.

”Ledelse på dansk” (Systime, 1986) bygger på den overbevisning, at vi ikke bare kan overtage de amerikanske modeller, når det gælder ledelse. Lige som enhver by har sin heks og ethvert sogn sine trolde, således har ethvert land sin egen karakteristiske måde at bedrive ledelse på. Ledelse på dansk.

Nils Villemoes har skrevet en bog om ledelse fra A til Z: "Luk Lederskabet Op!”. Der er 29 forskellige ståsteder eller synsvinkler. Hver gang vi betragter tingene fra en ny vinkel, åbner sig en række nye muligheder. Ledelse er et spørgsmål om at se! Det er sandt, som skrevet står, at der ikke er meget nyt under solen, men heldigvis flytter solen sig hele tiden, så vi kan se alt dét, der er, i nye sammenhænge og der ud fra indrette os på nye måder.

Nils Villemoes holder foredrag om ledelse og udvikling i den store sammenhæng, men også på det personlige plan og midt i mellem, hvor det drejer sig om udvikling af virksomheder, foreninger og institutioner.

Nils Villemoes’ midler til kommunikation er ganske enkle men yderst effektive. Han beretter gerne om begreber som strategi, kompetence, IT-boble, økonomisk stabilitet, oliekrise, velfærdssamfund og alle de andre forvirrende begreber i både venstre- og højre hjernehalvdel. Men Nils Villemoes gør det på en indlevende og let forståelig facon, så vi alle kan følge med og se det hele i en større sammenhæng.

Efter et foredrag med Nils Villemoes ser man nok lidt mere positiv og humoristisk på fremtiden, uanset om der er lys for enden af tunnelen eller ej. For så skal vi nok selv tænde det, når vi kommer derhen.

Et par bevingede ord om hjulet:

”I østen stiger solen op”, synger vi, men det passer ikke, det er jorden, der drejer rundt om sin egen akse samtidig med, at den be-væger sig rundt om solen, og vi følger med. Heldigt nok at jorden således vender ryggen til solen nu og da, for det er en forudsæt-ning for at alt det, vi kalder liv, kan udfolde sig på den klode, vi kalder vores. Jordklo-den.

I virkeligheden er tid noget, vi selv har fun-det på, så vi bedre kan holde styr på tiden. Hver gang lyset forsvinder om på den anden side af kloden, er der gået endnu en dag, når det er sket 365 gange -­‐ godt og vel, er der gået præcis et år, så tiden går, men den kommer igen. Hele tiden, tiden går i ring samtidig med, at den bevæger sig fremad gennem de tre tidsrum, vi kalder fortiden, nutiden og fremtiden.

I det første rum opbevarer vi alle de erin-dringer og erfaringer, vi har med i bagagen, det er vores historie. I takt med, at vi får historien på afstand, skriver vi den om, så den passer bedre til de forudsætninger, der nu gælder. Det er et led i det, vi kalder udvik-ling, at vi bliver klogere. Det betyder, at de, der i sin tid var med til at skabe historien, ville få svært ved at genkende den, hvis de fik mulighed for at opleve den igen i vores udformning. Nu er det ikke længere deres historie, nu er det vores!

Vi former selv historien i takt med, at tiden går. Det er stort set den samme evne, vi ud-nytter, når vi kigger den anden vej: ind i fremtiden. Fremtiden findes, men kun i form af de forestillinger, vi gør os, mens vi bevæ-ger os fremad, som er den retning, vi bevæ-ger os i simpelthen. Foran os findes en ima-ginær scene, dvs. en ramme fuld af mulighe-der, men også fuld af begrænsninger. Her kan vi nu opføre ikke bare en version af fremti-den, men en helt stribe såkaldte scenarier, og blandt disse fremtidsbilleder kan vi vælge ét eller flere, som vi herefter kan bruge som pejlemærker på vej ind i fremtiden. Det er dét, der adskiller os fra alle de øvrige arter, der færdes på den klode, vi kalder vores.

Vi har nytårsfortsætter. Det er det, der gør os suveræne i forhold til alle de andre. Vi kan se ind i fremtiden, selv om den ikke findes. Der-inde kan vi forestille os hvad som helst, et helt andet samfund end det, vi lever i her og nu, og vi kan selv gøre noget for at bevæge samfundet i den retning, vi ønsker, det skal bevæge sig i, naturligvis under den forud-sætning, at vi kan blive enige, og det kan vi ikke – heldigvis, for så havde vi for længst jaget alle de andre bort. Det er os, der vinder kapløbet, hvis det kommer så vidt, hvad det forhåbentlig ikke gør. Vi har indflydelse på udviklingen om end i begrænset grad. Det betyder, at vi ikke bestemmer alting.

Det, vi kalder udviklingen, bestemmer faktisk en hel del. Den digitale udvikling, den globa-le udvikling, den økonomiske udvikling og den sociale udvikling, det er kræfter, som går sammen og skubber samfundet i en helt ny retning, som først åbenbares undervejs. Vi er med andre ord brikker i et omsiggribende eksperiment. Det er derfor, vi er nødt til at diskutere begrebet ledelse igen og igen.