Jakob Hald økonomisk finans krise ekspert

Lagde landets slagplan i den økonomiske krise

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller for yderligere info om Jakob Hald

Book foredragsholder Jakob Hald

Jakob Hald må være en af de bedste når det kommer til at fortælle om økonomi. Jakob Hald har ikke været offentlig før, fordi han har været topembedsmand i Finansministeriet.

Jakob Hald økonomisk ekspertMen efter sit skifte til Tænketanken Kraka er Jakob Hald klar til at komme med indlæg og vurderinger i den offentlige debat.
Jakob Hald har arbejdet som Finansministeriets cheføkonom de seneste 8 år (frem til 1.november 2011), og har været med til at tilrettelægge den økonomiske politik under krisen, og en lang række reformer af skattesystemet, arbejdsmarkedet og tilbagetrækningsområdet.

Jakob Hald kan fortælle om de store udfordringer Danmark står overfor: det store hul i statskasse, produktiviteten der blev væk, den internationale finansielle krise samt presset på de offentlige udgifter - krydret med anekdoter fra et langt liv tæt på det politiske niveau.

Hvad skal vi leve af og hvilke svar er der når det kommer til stykket, hvis vi vil bevare den danske model og samtidig sikre høj beskæftigelse og fremgang i velstanden ?

Jakobs hidtidige anonyme rolle som afdelingschef i Finansministeriet siden 2003 – og dermed som medansvarlig for den økonomiske politik i perioden – gør, at han endnu ikke er kendt af den brede offentlighed. Til gengæld er Jakob Hald et kendt ansigt i det fagøkonomiske ekspertmiljø her i landet.

Jakob Halds faglige indsigt og brede kontaktnet blandt økonomiske aktører i ind- og udland vil bidrage til at opfylde publikums forventning om et foredrag der er politisk relevant med bidrag fra verden der omgiver os.

For selv om Jakob Hald tidligere var ukendt i offentligheden og levede sit professionelle liv i embedsmandens tilbagetrukne rolle, er de, som kender ham, ikke i tvivl om, at Jakob Hald også vil mestre rollen som økonomisk formidler i forreste række.

»Jeg kan nemt se Jakob Hald i den nye rolle. Han er en god kommunikator og er samtidig meget udadvendt«, siger økonom og tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, der med egne ord har kendt Hald »siden istiden«.
»DET ER ET scoop at få Hald til tænketanken. Han er simpelthen ’mr. dansk økonomi’, og det, han ikke ved om dansk økonomi, er ikke værd at vide«, siger Torben M. Andersen, som understreger, at der står stor faglig respekt om Jakob Halds integritet som økonom.

Selv er Jakob Hald ydmyg over for opgaven:
»Jeg er meget glad for at arbejde i Finansministeriet, men efter omkring 18 år på Slotsholmen kan det være sundt prøve noget andet. Og foredrag omkring samfundsøkonomi er en rigtig spændende mulighed for at prøve nye udfordringer «, siger han.
»Jeg har brugt det meste af mit voksne liv på at forstå og analysere de udfordringer, Danmark står over for, og på at finde løsninger på problemerne. Vi skal lave nuancerede analyser, som kan løfte niveauet i den økonomiske debat og hjælpe med at finde svar på de store spørgsmål. Vi vil opbygge en organisation, som har en stærk faglig forankring, og som kan bidrage på et ret bredt emnefelt.
Og vi har også det håb, at vi måske kan få forskere og andre kloge mennesker til at bidrage til arbejdet«, forsætter Jakob Hald

Men hvad er Jakob Hald så for en økonom. Jakob Hald har siden 2003 har siddet som afdelingschef i Finansministeriet, med ansvar for generel økonomisk politik. Med det job følger ansvaret for alle økonomiske redegørelser siden 2003 og for fremskrivningerne i 2015- og 2020-planerne, som vil være kendt for alle, der blot følger sporadisk med i den politiske diskussion.

Jakob Hald har været med til at udforme skattereformerne i 2004, 2007 og senest i 2009. En erfaren herre altså. Forgængeren i jobbet som regnedrengenes førstemand, Per Callesen, er i dag nationalbankdirektør. Jakob Hald har været i Finansministeriet siden 1993 og var før det med til at lave makroøkonomiske modeller i Danmarks Statistik. Blandt andet Adam-modellen, der vil være kendt af alle økonomer.

Peter Mogensen – der selv er økonom med en baggrund i Finansministeriet, glæder sig meget til at indgå i et team med Jakob Hald:

»Jeg har kendt Jakob Hald siden studietiden i 1980’erne. Med ham får vi en af Danmarks stærkeste menneskelige regnemaskiner. Når det gælder faglig kvalitet og troværdighed, kan man ikke tænke sig en bedre garant«, siger Peter Mogensen.



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Jakob Hald økonomisk finans krise ekspert - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send