

Jesper Vollmer kok kongehus foredrag
Livets skæbne og Kongehuset
Ring eller mail for tilbud på foredrag med Jesper Vollmer
Lev livet og kom stærk igen
1. Jeg lever - tro, håb og hårdt arbejde:
Jesper Vollmer har om nogen stået helt ude på kanten af livet.
På en familieferie i Thailand i 2015 blev den sidste svømmetur skæbnesvanger for Jesper. Et hovedspring bevirkede at han brækkede nakken. På et splitsekund var Jespers liv ændret på drastisk vis.
Kun skæbnen og en indædt tro på livet, gjorde at Jesper ikke endte i en rullestol. Man får pludseligt helt andre prioriteter og ændre sit livssyn radikalt, når ens livsgrundlag pludselig ændres.
Heldigvis er det de færreste forundt at have en sådan ”nærved oplevelse”. Men det havde Jesper og det er bl.a. det han fortæller om i sit livsbekræftende foredrag ”Jeg lever”. Hvad det er som sker med en, når alt ændres og man må begynde helt forfra med alt. Hvilke indre kræfter kan man fremtrylle og hvordan kan man komme tilbage/videre i tilværelsen? Hvad betyder familie, kærlighed, socialt samvær, penge?
2. Livet i Kongehuset:
Andre har været nysgerrige på, hvordan det har været at arbejde i det kongelige køkken. Inden ulykken var Jesper i 10 år køkkenchef for Regentparret. Derfor holder Jesper nu også et spændende foredrag om sine 10 år i det kongelige køkken.
Det skildre Jesper Vollmer i en fortælling om sin første stilling som køkkenchef. Hvordan er det at komme ind fra siden og skulle overtage et køkken med mange hundrede års traditioner. Hvilke arbejdsrutiner er der, og hvor svært er det at ændre og præge et så traditionelt hus, der jo på en gang er fuld at traditioner, men samtidig er en moderne arbejdsplads, der følger med tiden. En stilling der i høj grad bar præg af "hvordan man altid har gjort". Det fik han prikket lidt til. Efter HKH Prins Henriks død, giver Jesper bl.a. et mere nuanceret billede af Hoffet.
Jespers hustru gennem 17 år Annette Heick, har været en uvurderlig støtte for ham gennem en viljefast og struktureret genoptræningsperiode. Jesper kunne ikke fortsætte sit arbejde i Kongehuset, men fik nu til gengæld mulighed for at kunne udleve en livsdrøm, om at være selvstændig. Det gør han så sammen med Annette, hvor de på Bornholm driver Huset Rå, som deres gastronomiske værksted og showroom.
De har bl.a. ledelsesgrupper, bestyrelser, tænketanke og lign. igennem til en masse forskellige former for arrangementer. Det være sig seminarer, konferencer, kokkeskoler og generel forkælelse. De leverer en del private-dining arrangementer i huset under Folkemødet i Allinge i juni måned. På samme tid faciliterer de en pop-up restaurant på Folkemødet med plads til 1200 personer om dagen. Det er her de dyrker deres værtskab, når virksomheder ønsker at forene arbejde med mad i særlige omgivelser. For som Jesper siger:
"Jeg har et ønske om at inspirerer mennesker til bare at spise lidt bedre. Det behøver hverken at være dyrt eller svært."
I oktober 2016 år udkom Jesper Vollmer med bogen "To Sider af Samme Smag" på Politikens forlag. En kogebog der tager udgangspunkt i to vidt forskellige retter baseret på præcis samme råvarer.
Udover Huset Rå laver Jesper en del TV. Han har bla. været med i 2 sæsoner nu af DR 1´s programserie "Spis og Spar", hvor han som kok hjælper familier med forskellige problematikker til at leve bedre, sundere og billigere i deres hverdag.
Jesper Vollmer er også en fast del af Go´Morgen Danmarks hold af kokke, der inspirerer danskerne til at spise lidt mere spændende.
Lige nu arbejdes der på flere programkoncepter sammen med DR´s udviklingsafdeling.