Station 2 og reporter i krig med Niels Brinch

Niels Brinch

Station 2 og reporter i krig med Niels Brinch

Pris Niels Brinch kr. 15.000/18.000 1½ time.

Niels Brinch

Niels Brinch: Terrror er på mange måder blevet tidens svøbe

Terror ER en trussel - men slet ikke i det omfang man skulle tro - og slet ikke for den enkelte. Tænk blot på 11. september 2001 - Osama Bin Ladens død i 2011 - Begivenhederne i Paris og Brüssel i 2015 og 2016

I et foredrag fortæller Niels Brinch om terror gennem tiderne, om dagens terrorisme der bunder i tro, om de typer af terrorister vi har oplevet indtil nu og et bud på truslen i fremtiden.

Foredraget kan vare fra en time til halvanden (med indlagt pause) og Niels Brink deltager meget gerne i spørgsmål og diskussion.

 

niels-brinch-station2-tv2-foredragsholderNiels Brinch er kendt som studievært i kriminalmagasinet Station 2 gennem de sidste 15 år.

Niels Brinch er også TV2 mest populære reporter fra verdens krigs-brændpunkter. F.eks. har han et indgående kendskab til konflikterne i bl.a. Afghanistan, Iraq og Balkan. Så hvad Per Larsen og Ove Dahl var for Københavns Politi og Hans Jørgen Bonnichsen for PET, ja det er Niels Brinch nu for TV2

Niels Brinch har med stort held også holdt foredrag om hvordan man laver et TV program om Jægerkorpset, med videoklip, billeder fra Afghanistan osv. Det har været endog meget succesfuldt og folk har været meget tilfredse. Varighed pt. 40-50 minutter og så spørgsmål.

Ud over en spændende foredragsvirksomhed afholder Niels Brinch bl.a. også kurser for journalister, der vil i krig:

Trin 1: Forbered dig på det værste

Er jeg klar til at løbe risikoen for at blive såret, taget til fange, opleve andre menneskers lidelser, se dem blive skudt eller mishandlede"
Ved jeg, hvordan jeg reagerer på ekstreme belastninger?
Er jeg indstillet på at udsætte min familie og venner for den frygt, som dem der er langt væk fra krigen altid vil have?
Er jeg indstillet på, at jeg kan dø?
Krig er ikke som på film. Man kan opholde sig i en krigszone i en måned, uden der sker én det mindste – og man kan være der en halv time, hvor alt går galt.

Det lyder måske vel overdramatiseret – det bestemmer du selv. Men det er de første valg, du skal træffe, inden du overhovedet overvejer at tage af sted.

Hvis du svarer ja på spørgsmålene, kan du forberede din reportagerejse.

Konflikter med høj eller lav intensitet
Men hvad er det så for en konflikt, du skal dække? Er det en klassisk krig, som vi så det i Golfkrig 1 og 2, hvor store styrker, flåde, fly og landtropper bekæmper hinanden over store områder, eller er det en lav-intensitet konflikt som Kroatien, Bosnien eller Kosovo?.

Forskellen er blandt andet, at i høj-intensitet konflikter er der koordineret kontrol med medierne. Akkreditering, eskortering og kontrol er en del af informationspolitikken overfor medier.

Men krigens høje intensitet gør det farligt for eksempel at krydse frontlinier. Man må vælge, hvilken side man vil følge, inden man tager af sted.

Og selvom man følger én side og måske føler sig rimelig sikker, som flere journalister gjorde efter de amerikanske panserenheder var rullet gennem det sydlige Irak, så kan den efterfølgende periode være den farligste. Det så vi i Irak, hvor ganske få mænd med håndvåben og små pansergranater angreb konvojer og journalister.
Dertil kommer, at den farligste tid er det magttomrum, der opstår, når et styre er faldet, og et nyt endnu ikke er etableret.

Ved lav-intensitet konflikter er de mest anvendte våben AK-47 eller lignende, anti-panservåben, mindre morterer. Ofte er det lettere at krydse frontlinier. Og hvor man risikerer at få en stor bombe i hovedet under en høj-intensitetskonflikt, som selv en pansret personbil ikke beskytter imod, så kan en pansret bil være en fremragende beskyttelse ved en lav-intensitetskonflikt.

Trin 2: Forbered dig grundigt hjemmefra

Hvorfor skal vi af sted? Hvilke historier skal vi lave?

Hvorfor vil I dække konflikten lige nu og ikke senere? Præcis hvilke reportager vil I lave? Det er vigtigt hele tiden at have et veldefineret mål. Det kan ændres undervejs, men man skal vide, hvad man vil opnå for at kunne planlægge optimalt for at nå målet – både for at få historien hjem og for at optimere sikkerheden.

Forberedelserne er omfattende, og her er en tjekliste med de vigtigste punkter:
Hvem skal du have med? Er det for eksempel, du kender eller ikke kender? Find ud af hvor jeres grænser går, hvor langt vil I gå, og hvem der tager de endelige beslutninger. Er din kollega mere erfaren end dig? Den mest erfarne bør være den, der træffer de operative beslutninger her og nu.

Før I tager hjemmefra, skal I sikre jer hvordan I kommer rundt: Er det i pansret bil, almindelig bil, med militær eskorte, FN, Røde Kors eller hvad? Er der strøm, mad, vand, læger, benzin, hoteller og sikre områder der, hvor I skal hen?

Lav en foreløbig rejseplan for hele turen, skaf valuta i både store og små sedler, skaf kort over området, tal med andre der er eller lige har været det (for eksempel andre journalister, FN eller nødhjælpsorganisationer).
Undersøg klimaet lokalt og behov for akkreditering. Sæt dig også ordentlig ind i konfliktens indhold og sørg for, at din kollega er lige så velorienteret om dette. Hvorfor kæmper de mod hinanden, hvem er parter, deres ideologi, ledere, militære evne osv.
Undersøg kommunikationsforhold: Har I brug for en satellittelefon? Hvad med tolke og lokale hjælpere?
Er du og din kollega forsikret i krigszoner og hvad med jeres familier? Husk brev fra arbejdsgiveren om at I er ansat og at I arbejder for vedkommende.

Sidst, men ikke mindst: Er din arbejdsgiver klar over, at når du står i området, er det dig, der træffer beslutninger og ikke én eller anden skrivebordsgeneral flere tusinde kilometer væk. Og husk at hjemme får de generelt langt flere informationer, end du gør – men det er dig, der skal beslutte, om I skal køre til højre eller til venstre.

Trin 3: Pak den rigtige bagage

Rejs let – tag kun det mest nødvendige med. Tag ikke din elskede teddybjørn eller mormors hæklede sweater med. Regn med at du risikerer at miste alt det, du tager med.

Ideer til udstyr: Kortbølgeradio til BBC, pengebælte eller pengekat, sovepose, regnslag, lommelygte, lille kniv, lille sæt lommeværktøj, gaver, stearinlys, kikkert, kompas, fornuftigt tøj som IKKE er grønt – og gode støvler. Mange brækkede ankler kommer af kondisko eller stiletter, og du skal forvente at bevæge dig i murbrokker og uvejsomt terræn).
Husk også: Mad, vand og benzin i rigelige mængder.

Trin 4: Opgaver før turen til fronten

Når I skal helt ud til fronten, så find ud af hvad det HELT AKTUELLE trusselsbillede er for det sted, hvor skal I hen. Vurder så hvad historien er, og hvad der kræves, for at opgaven er løst.

Fortæl redaktionen derhjemme, hvornår I kører, hvor I skal hen, og hvor længe I planlægger at være væk. Orienter også de lokale kolleger.

Hav fyldte tanke på bilen, orienter alle på holdet om turen og vær forberedt på overraskelser. Det er vigtigt at aftale, hvem der kører, og hvad I gør, hvis I bliver beskudt. Tænk også på muligheden for baghold, miner, checkpoints og pludselige kamphandlinger.
Vær også enige om, hvem der bestemmer, hvis der opstår kritiske situationer.

Trin 5: Minimer din tid ved fronten

Bliv kun i frontområdet så kort tid som muligt. Selv om det går godt i tre timer, og der intet sker, så kan det gå galt minuttet efter.Vær opmærksom på din egen tryghedsfornemmelse – den kan være falsk!

Når I er ved fronten, så vær opmærksom på flugtveje. Er der for eksempel en grøft, man kan kaste sig i?
Miner er et kapitel for sig. Kør kun på opkørte veje for at undgå miner. Gå aldrig væk fra vejen (heller ikke for at tisse). Er du til fods, så lad de lokale gå forrest. De kender vejen.. og rammer minen før dig..
Bliv i skyggen, væk fra midten af vejen og store pladser. Hold dig orienteret om, hvad der sker og lad ikke tolken køre showet alene.
Husk at biler og huse kun giver begrænset dækning ved beskydning. Out of sight er ikke out of danger.Den bedste beskyttelse er jord. Ved beskydning så søg dækning med det samme. Forsøg ikke at finde ud af, hvor skuddene kommer fra, for det er meget svært. Sørg for at alle er med.
Lad være med at foretage pludselige bevægelser, bevæg jer fra punkt til punkt og undgå impuls-ture.
Aftal og opdater jeres plan.
Lav historien og kom ud.

Andre små tips for krigsreportere

Vær ordentlig klædt på. Det er usmageligt, når man ser journalister i sandaler, hullede t-shirts og korte bukser vælte ind hos en høflig, sulten, mishandlet familie. Du behøver ikke ligne lort! Vis respekt – efterlad eller giv gaver diskret for eksempel via tolken til kvinden i huset ude i køkkenet.

Pas på med bestikkelse – det kan have den modsatte effekt. Hav kun det mest nødvendige med i bilen. Lad være med at prale med din rigdom.
Og husk: De mennesker, du besøger, er ikke en historie – det er et liv, en tilværelse. De føler sig ikke som en historie, og de bliver, når du er gået!!

niels-brinch-station2-tv2-foredragsholderSikkerhedstræning

Dette var en meget kort gennemgang af, hvad man kan gøre for at minimere risikoen, når man drager i krig. Der er mange flere råd – og nogle af dem er anvendelige i et setup, andre gange ikke. Ingen krige ligner hinanden

Og husk – man kan ikke filme den flyvende kugle og ingen historie er værd at dø for.

Opklaret

(Niels Brinch & Jes Dorph-Petersen)
De to journalister - kendt fra TV2’s kriminalmagasin “Station 2” har her skrevet om 8 danske kriminalsager. Fælles for dem alle er at de er opklaret, og at man derfor kan få et indblik i hele forbrydelsen.
Der tages blandt andet fat på Blekingegade-banden, dobbeltdrabet på Femøren på Amager og Hafnia-branden. Alle sager er beskrevet på en sober måde og i et letlæseligt sprog.



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Niels Brinch - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send