Posten til Lykkemusic

Hvis posten ikke vil komme til døren – så må døren komme til pos

 

Postbud Morten Rix afleverer dagens post hos den måske lidt for kreative Jens LykkeHvad gør man når byggemarkedet ikke kan levere en godkendt postkasse inden 1. januar?

En kreativ Herningenser har løst problemet.

Jens Lykke, der driver Lykke music & events, måtte ty til en løsning, som vel nok kan kaldes en smule utraditionel. I sit erhverv, hvor Jens lykke driver et musikbooking bureau, er den kvikke Herningenser vant til hurtigt, at skulle udtænke en løsning på en stillet opgave.

Da Jens lykke erfarede, at de godkendte postkasser ikke kunne leveres fra producenten, kontaktede han PostDanmark, for at få en dispensation i forhold til det regulativ, der træder i kraft den 1. januar 2012. PostDanmark kunne desværre ikke hjælpe med en dispensation, men fremsendte i stedet et flot billede af bopælen på Slagelsesgade, med anvisning af hvor i skellet postkassen skulle opstilles.

Så hvad gør en kreativ mand, når deadline nærmer sig - jo han opstiller naturligvis en fin dør med, en iøvrigt højdemæssig korrekt brevsprække på den anviste placering.

Hvorvidt Etaten vil give den utraditionelle postkasse en blåstempling, eller måske et postkasse-rødt kort, ja det må tiden vise.

 

En af mine gode bekendte har beskrevet sine genvordigheder i nedenstående:

Hvordan jeg næsten blev en sur gammel mand!

I 2011 vedtog man i Danmark en ny postlov, der betyder, at alle sunde og raske mennesker med eller uden benproteser skal bevæge sig ud til skel for at hente den daglige stak reklamer samt de enkelte rudekuverter, der endnu ikke kan finde vej via internettet.

Også jeg måtte, stærkt tilskyndet af min kone, i december måned ud i byggemarkedet for at se på de elendige blikkasser med en katastrofal discountlakering, der var tilbage, og hvor den tårnhøje pris kunne give en antydning om årsagen.

Vi, min kone og jeg, fandt én, som vi nødtvungent måtte haste op til kassen for at betale, inden en anden hungrende kunde havde kastet sin klamme hånd på aluminiumsvidunderet med tilhørende jordstativ, men dog uden medfølgende jord- og betonarbejder. Så trængslernes tid var ikke forbi.

Jeg fik i en uendelig og en ulige kamp med min hund, der troede udgravningen var til hans evindelige gule tennisbold, gravet et hul dybt nok til de to monteringsbøjler, og efter at have deponeret hundens bold i naboens have til stor ærgrelse for det ivrige kræ, lykkedes det mig at få dækket hullet med de to monteringsbøjler forholdsvist solidt plantet i den klæge vintermuld.

Selve postkassen blev i det regnvåde tusmørke skruet på. Ikke uden problemer. Alle huller passede, bare ikke samtidig, men stærk forkommen af kulde og regn kunne jeg trods alt notere mig, at et stort herreprojekt var tilendebragt. Hun måtte være stolt.

Imidlertid meddelte min kone mig få dage senere, at låsen eller nøglen eller eventuelt begge dele gik noget trægt. Hmm. Det viste sig at være en større udfordring, end hele den nordlige halvkugles samlede bestand af oliekander kunne klare. Lås og nøgle passede perfekt sammen. Begge dele var i en urimelig dårlig kvalitet. Måske var det derfor, der stod på postkassen i byggemarkedet, at kassen var forberedt for en rigtig rukolås.

Jeg kørte småknurrende ud i byggemarkedet, men for at overbevise mig selv om at jeg som Odd Fellow aldrig bærer nag, undlod jeg at nævne noget om kvaliteten af det, jeg få dage før havde formøblet en formue på.

Jeg bad om teknisk assistance og drog glad hjemover med en spritny rukolås til knap 300,00 kr. Med låsen fulgte 2 fine nøgler, og låsen var genialt indrettet således, at nøglen kun kunne fjernes i låst tilstand. Man glemmer altså ikke sin nøgle i postkasselåsen, hvis man vel at mærke husker at lukke lågen.

Fine ting sagde dommeren. Det var atter blevet aften, og jeg tænkte, at en god afslutning på en lang dag ville være at skifte låsen i den nye postkasse. Låsen var imidlertid beregnet til montering i en låge, der lukker op til siden og ikke nedad. Nøglen kunne derfor kun tages ud, når låsen var låst, og det var den, når lågen hang vandret ud i decembernatten.

Her kunne jeg godt have sagt noget mindre pænt om professionel vejledning i et byggemarked, men som den rare Odd Fellow jeg er, startede jeg med at finde fejl ved mig selv: Jeg havde jo ikke spurgt nok! Det havde måske ikke været den allerdyreste syvstiftede rukomodel jeg havde købt, o.s.v.

Lysten til igen at sætte mine ben i byggemarkedet havde dog fortaget sig så meget, at jeg begyndte at tænke kreativt. Jeg kunne måske flytte den gamle postkasse oppe fra huset ned til vejen. På den gamle postkasses plads kunne jeg, dels for at dække de grimme huller i murværket, dels for at hylde den postlov, der havde givet mig beskæftigelse i nu så mange timer, opsætte en mindeplade. Min kone syntes ikke, det var okay, men idéen med at flytte den gamle postkasse ned til vejen, var hun med på. Den nye postkasse var i øvrigt alt for lille. Hmmm.

Nu var det bare sådan, at hullerne i monteringsbøjlerne passede slet ikke til den nye, hvad de sådan set heller ikke gjorde til den gamle, men en ”handyman” som jeg borer da bare nogle nye huller. Det var måske derfor, der med den nye postkasse medfulgte en boreskabelon, hvis bøjlerne skulle bruges til en anden type postkasse. Hmm.

På med skabelonen. 4 nye huller. Sådan.

Det var igen blevet aften. Regnen stod ned i stænger, men nu skulle det være. Dette opslidende og nervenedbrydende projekt skulle bringes til afslutning, men fordi den gamle postkasse havde en horisontal opdeling inde i kassen, var det ikke muligt at bruge de nyborede huller, som oven i købet havde kostet mig indtil flere bor, der måske i virkeligheden var beregnet til blød masonit.

Nu kunne jeg trods kulden og regnen mærke varmen i kinderne, og jeg brugte derfor i et opskruet tempo boreskabelonen på en træplade. Monterede denne på monteringsbøjlerne, og skruede derefter den gamle postkasse fast på pladen i den gamle postkasses originale huller. Sådan!

Projekt am ende!

Da jeg ville gå ind, måtte jeg lige en enkelt gang kaste et blik ned til skel for at se på, hvad en mand kan udrette, når blot han bevarer roen, og når blot han ikke giver andre skylden for de knubs, livet nu engang giver.

Her så jeg, at træpladen havde en meget kedelig beige-hvid bagside, og den derfor skal males, men det bliver til foråret.

I nat havde vi som bekendt et voldsomt blæsevejr. Nogle taler om storm med vindstyrke grænsende til orkan. Sådan noget kan jeg overhovedet ikke bedømme, men da jeg gik ud i morges, så jeg, at låget fra postkassen lå på jorden. Det var flået af, og hvis det ikke var én fra postetaten eller byggemarkedet eller konen eller hunden, så var det nok vinden.

Tak.



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Posten til Lykkemusic - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send