Simon Wada Klaris

Et mirakel eller to

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller for yderligere info om et foredrag med Simon Wada Klaris

Lykke er et valg, lær at ta’ det!

Simon Klaris - foredrag om positivitet    Et positivt foredrag     Simon Klaris - foredragsholder om et mirakel eller to 

Simon Wada Klaris er på mange måder et inspirerende menneske med et lige så imponerende resumé, som bl.a. inkluderer Europamester i Golf, håndbolddommer, sangskriver/performer og positiv foredragsholder, på trods af at han har flere handicaps, lever som førtidspensionist i en alder af 34 år og i medicinske øjne slet ikke burde være i stand til at gå. Hvad er Simons hemmelighed? Viljestyrke.

Kan en bilulykke være fantastisk?

I en ung alder af 24 år, har Simon Wada Klaris oplevet meget mere end nogen turde drømme om. En forfærdelig bilulykke satte næsten en stopper for hans liv i en alt for ung alder. Han overlevede med nød og næppe, men ulykken satte sine præg og fremtiden så mørk ud. Simon Wada Klaris lå i koma i 25 dage med et knust kranie, millioner af hjernerystelser og –blødninger, pulveriseret albue, flækket hofteskål, punkteret lunge, brækkede ribben og brækket kæbe m.m.

Lægerne havde for længst opgivet håbet for at Simon, et ungt og lovende sportstalent, nogensinde skulle komme til at gå igen. I bedste fald kunne han se frem til et liv i en hospitalsseng. En grusom erkendelse, som ikke kunne bundfældes hos Simon, der af mange opfattedes som en fighter og en person forfulgt af held…

Frem for at opbygge vrede og ty til bitterhed, lykkedes det for Simon Wada Klaris at udfordre sit nye liv, vende modvind til medvind og opnå, hvad mange ville anse for urealistiske mål ved hjælp af sin brændende viljestyrke og optimistiske tilgang til livet.

Mirakel på mirakel - efter katastrofen

Fortællingen om Simon Wada Klaris er på alle måder en bevægende historie om en mand, der var udsat for en forfærdelig ulykke, men som ikke ville lade sig bukke under for modgang.

Tværtimod tog Simon Klaris tyren ved hornene og vendte ulykken til en styrke i sit liv og ønsker nu at dele ud af sine erfaringer i håb om at give folk en unik chance for at blive et mere positivt, glad og frem for alt lykkeligere menneske, bl.a. ved at se livet i et større perspektiv og vende begrænsninger til muligheder!

Simon Wada Klaris har stik i mod alle forventninger, opnået adskillige af sine mål, og er på trods af sine psykiske og fysiske begrænsninger blevet Europamester i Golf for bevægelseshæmmede, sangskriver/performer, håndbolddommer, foredragsholder og har desuden fået sit første barn – alt sammen i løbet af kort tid.

100% hver gang

Simon Wada Klaris holder medrivende og stemningsfyldte foredrag om viljestyrke, livsglæde og lykke. Foredragene tager udgangspunkt i Simons ulykkelige og på samme tid livsbekræftende historie, og viser hvordan han har måttet kæmpe hårdt for sit eget liv samt hvordan han utallige gange har vendt nedtur til optur.

Formålet er at vise hvor store ting, man kan udrette ved at give 100% hver gang. Selv har han stået i en situation hvor viljestyrken var den eneste årsag til at han overhovedet kan gå i dag – og blot det at kunne gå er bagateller i forhold til hvad Simon Klaris ellers har udrettet ved hjælp af sit syn på livet.


”Det er en kunst at være lykkelig! Men når først man forstår hvad det handler om er det ikke så svært”.
– Simon Wada Klaris

Foredrag med Simon Wada Klaris

Simon Wada Klaris - smadret i bilulykke skulle være en grøntsag. Lever næsten normalt i dag.Trods et liv i stiv modvind opsøger Simon altid heldet og vælger lykken. Hør hvordan en forfærdelig bilulykke kan have fantastiske følger og få desuden svar på nogle af livets store spørgsmål:

• Hvordan kan man selv bane vejen for at mirakler kan ske?

• Hvordan kan man altid finde og fokusere på det positive i livet?

• Hvordan kan man overkomme selv de mest utænkelige udfordringer, og fortsat opretholde et optimistisk livssyn?


Foredragene giver et indblik i en inspirerende, livsbekræftende og motiverende historie, og er allerede blevet modtaget over alle forventninger af en bred gruppe foretagender og organisationer.

Trods en tårevældende og alvorlig historie, er stemningen altid opløftet, spræk fyldt med energi og deltagerne får flere gange lov til at grine højlydt. I Simons selskab kan man ikke undgå at blive smittet med livsglæde og begejstring.

Foredragene fungerer i intime såvel som store forsamlinger, og booker du Simon Wada Klaris, får du ikke blot en historie med substans, men ligeledes en fantastisk formidling af vigtige budskaber om forandring, motivation og lykke samt en række brugbare redskaber, som sikrer dig et fornyet syn på livet og gør dig i stand til at overkomme selv de mest uforudsete udfordringer.

Simon Wada Klaris ønsker at dele sin passion med folk i alle aldre og steder i livet. Da han har holdt foredrag for en bred vifte af mennesker, er han særdeles god til at ramme bredt og har altid noget interessant og spændende at tilføje.

Som foredragsholder er Simon utrolig fleksibel og garanterer altid at levere sine budskaber i øjenhøjde. Desuden tilpasses foredragene som en selvfølge til den enkelte klients behov og kan derfor bestilles af forskellig varighed til en pris, som alle har råd til.

Medier

Herning Folkeblad skrev i 2009 en artikel om ”Verdens lykkeligste Simon”.
Ugebladet Hjemmet skrev en artikel om Simon Klaris i januar 2010.
LandboUngdom bladet lavede i 2010 et portræt - ”Et mirakel eller to”.
Radio24/syv lavede i 2012 en 2-timers udsendelse om Simon.
Golfbidder skrev en blog om Simon Klaris' golf karriere.
Herning Folkeblad skrev i 2014 om Simon Wada Klaris’ foredrag i ‘Jobcenter Ikast’.

Sport og Clinics

Simons passion for sport er enorm, og er ligeledes noget han ønsker at dele med omverdenen. Ligesom i livet, kommer man på golfbanen nogle gange i situationer, man ikke havde forudset. Simon rejste sig hurtigt efter at have undgået den visse død, og blev bl.a. Europamester i Golf for bevægelseshæmmede. Lær mere om hvilke udfordringer sporten har for folk med handicap og udvid din egen forståelse af spillet.

Spiller du som en brækket arm?

Det kræver en enorm viljestyrke, gåpåmod og målbevidsthed at blive en del af elitesportsverden – ikke mindst, hvis man ligeledes er multihandicappet. Dette arrangement giver dig mulighed for at prøve noget, du med garanti aldrig har prøvet før.

Bliv udfordret og oplev livet som "bevægelseshæmmet" golfspiller for en dag. Hvad enten det er en del af et teambuilding forløb, et forsøg på at få et bedre indblik i livet som bevægelseshæmmet eller en mulighed for at udvide dit syn på spillet, bliver det helt sikkert en uforglemmelig dag, som giver stof til eftertanke.

Oplevelsen giver dig et bredere spekter i dit spil, en større forståelse af banen samt en øget respekt for livets udfordringer som handicappet - noget du som golfspiller kan have stor glæde af fremover.

Forslået program:

• Der startes på træningsområdet, hvor Simon vil afholde en Clinic, som giver et indblik i, hvordan man som bevægelseshæmmet kan overkomme en bred vifte af dertilhørende udfordringer på golfbanen.

• Efterfølgende vil der være en konkurrence på træningsområdet, hvor man hver især tildeles et ”handicap” og derefter skal prøve at spille med den tildelte hæmning. En oplevelse som helt sikkert vil give et bredere syn på livet som bevægelseshæmmet og livet som helhed.

Simon er utrolig fleksibel og garanterer altid at levere sine budskaber i øjenhøjde. Desuden tilpasses hans ydelser til den enkelte klients behov og kan derfor bestilles af forskellig varighed til en pris, som alle har råd til – eventuelt i forbindelse med et foredrag, hvis dette ønskes.                   


Referencer på foredrag med Simon Klaris:

“Når man er sammen med Simon Wada Klaris kan man ikke undgå at blive smittet med glæde og begejstring. Man bliver glad i låget af være sammen med ham – PRØV DET!”
- Mary Elisabeth Holm, Trivselskonsulent

”Vi var noget imponerede af at han var kommet videre. Vi synes at han var god, og vi kan roligt anbefale ham.
Jeg synes det er flot at han er kommet videre! Han kunne jo godt have sat sig ned og sagt: Åh nej! Men at han har mod på at komme ud, det synes jeg er rigtig flot! ”
- Jenny, OK Klubben, Holstebro


Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Simon Wada Klaris - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send