• Per Pallesen

Per Pallesen

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller for yderligere info om Per Pallesen

Send forespørgsel

Underholdning & foredrag med Per Pallesen

Per Pallesen er født 30. April 1942 i Års i Nordjylland.

Efter endt skolegang blev Per Pallesen ansat som sparekasseelev. Det holdt dog ikke længe - lysten til skuespil trak og i 1962 blev han optaget på Aalborg Teaters Elevskole, hvorfra han blev færdiguddannet i 1966.

Siden har, Per Pallesen arbejdet som freelance skuespiller i København. Og han har haft travlt!! Per Pallesen har medvirket i over 30 spillefilm, 130 forskellige teaterforestillinger, 35 revyer, over 250 TV-produktioner og meget andet.

Igennem adskillige år var Per Pallesen drivkraften bag Hjørring Revyerne, hvor hans kendte figur "Mathiesen" blev skabt og hvert år glædede publikum med nye og skæve påfund.

l sommeren '96 valgte Per Pallesen at holde pause fra Hjørring Revyen og i stedet bruge talentet og kræfteme i "Tivoli Show '96". Et brag af et musikalsk show, hvor Per spillede sammen Preben Kristensen, Ann-Mari Max Hansen og Kurt Ravn. Showet blev rost til skyerne -- og lidt til - af samtlige anmeldere.

Sommeren 2000 var det igen Tivoli Show. Det mest af holdet fra '96 samledes igen for at lave et nyt forrygende show.

På teatersiden bruges vintersæsonen ofte til en gang crazy-komik i forestillingen "Nød i Præstegården", der spilles i november/december. Per Pallesen har også været direktør på Nørrebros Teater.

Per Pallesen er en populær kunstner til diverse firma- og foreningsfester - både som underholder og som konferencier. Han er aldrig bleg for at påtage sig en anderledes eller utraditionel opgave.

Per Pallesen har også en slet skjult lidenskab for vin. Per Pallesen holder derfor gerne foredrag om denne fascinerende drik.

Book et vinforedrag med Per Pallesen

Vin har i mange år været Per Pallesen's store fritidsinteresse.

Per Pallesen's store viden på området har han gjort brug af i bl.a. Morgen TV på TV2, men også rundt omkring i landet, hvor firmaer, restauranter etc engagerer Per Pallesen til foredrag om vin på en uhøjtidelig og sjov måde.

Per Pallesen's viden på området er efterhånden stor og vidtfavnende, såvel i forhold til de enkelte vinproducerende lande som de enkelte distrikter. Et foredrag med Per Pallesen er altid populært.

Per Pallesen har sågar også udgivet en bog om glæden ved vin.