• Kasper Nielsen

Kasper Nielsen

Komisk interaktivt foredrag

Ring til Lykke Music & Events for et komisk interaktivt foredrag/standup og vær "Fejlbarlig"

Send forespørgsel

“Fejlbarlig” - af Kasper Nielsen

Komisk og interaktivt foredrag... og noget på hjertet

I showet og foredraget, “Fejlbarlig”, har Kasper Nielsen en mission: At overbevise publikum om, at vi skal blive bedre til at fejle!

På en fantastisk underholdende og ærlig facon holder Kasper et standup-inspireret foredrag - om det at føle sig som en fejl i sit eget liv: i folkeskolen, på studiet, i sit ægteskab, arbejdsliv osv. Samt et liv med mere accept af sine fejl og mindre fokus på “det perfekte”. Kasper Nielsens pointer er sjove men har også en refleksiv tyngde, der gør at publikum tager noget med hjem. 

Som noget helt anderledes inddrager Kasper Nielsen sit publikum i små vanvittigt sjove improvisationer - altid med respekt og kærlig nutching i sin kontakt med publikum. Med sine mange års erfaring som både coach og improvisations-skuespiller, får han sammen med publikum skabt noget sjovt og unikt. Man mærker hvordan det føles, når fejl bliver en ressource. Og forhåbentligt er det ikke kun Kasper, der efter showet værdsætter at være “Fejlbarlig”.

Målgruppe:

Showet rette sig blandt andet til studier, arbejdspladser og institutioner med f.eks. mental sundhed, godt arbejdsmiljø og antimobning som fokus.Varighed: 30-90 minutter (alt afhængig af længden af workshopdelen/interaktion med publikum)

Det mener Kasper: 

Virksomheder, politikere og meningsdannere, har gennem de seneste mange år stillet flere krav til skolebørn, studerende og arbejdstagere. Vi skal yde mere til samfund og erhvervsliv. Samtidig er vi selv blevet mere fokuserede, når det gælder egne mål - hvad enten det er indenfor arbejdslivet, vores egen sundhed, valg af partner etc.

Det handler i høj grad om at opnå “det perfekte liv”. Vejen derhen er ligeledes i stigende grad blevet smallere. Det handler om at gøre ting “rigtigt”- for at kunne opnå sit mål! Men når der er så meget fokus på at gøre ting på den perfekte og rigtige måde, ja så vokser potentialet for at gøre ting forkert på den anden side også. Der er mindre spillerum til at lave fejl, og vi får oftere en opfattelse af at være “fejlbarlige”.  Og dette medfører dårlige vilkår for vores trivsel og mentale sundhed.

Om Kasper Nielsen

Kasper Nielsen har gennem de sidste to årtier været improvisations-skuespiller, komiker og coach (han er Cand. Comm. med speciale i improvisation). Han betegnes af mange i comedymiljøet som en af de allerbedste til improvisation på scenen.

Kasper har spillet sammen med Lars Hjortshøj, Thomas Warberg, Andreas Bo, Nicolas Bro, Torben Kris, Simon Talbot etc. Kasper blev i 2017 kåret som Danmarksmester i impro comedy, og var i 6 år medlem af improgruppen Specialklassen. Han var skuespiller i TV2-programmet, Live fra Bremen. Pt arbejder Kasper på Go Aften Danmark, hvor han spiller den fiktive chauffør, “Tue”.

Kasper har desuden de seneste år haft en tilknytning til Radio 24Syv som vært og komiker i samarbejde med komikeren, Brian Lykke.I 2017 var Kasper hver uge vært på Comedy Zoo i København på Open Mike Improv, hvor han sammen med ukendte og kendte mennesker lavede impro comedy på et ekstremt underholdende niveau.

Book Kasper Nielsen til jeres næste event!

Du er velkommen til at kontakte Lykke Music & Events helt uforpligtende, enten via vores bookingformular, på mail - eller ring til os på tlf. 9712 7811 

Vi vil hurtigst muligt vende tilbage med pris og ledighed.