Lake City Jazzband

Swingende jazz med stærke vokalister

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller for yderligere info om Lake City Jazzband

Book jazz med Lake City Jazzband

Lake City Jazzband

Lake City Jazzband blev dannet i 1986 i Silkeborg.

Orkestret er formidler af glad, swingende New Orleans- og Dixieland- jazz med masser af flerstemmig sang, endda sommetider i harmoni. Faktisk synger alle i bandet med undtagelse af trommeslageren, der således bidrager ganske betragteligt til de vellykkede sangarrangementer.

Lake City Jazzband har et meget bredt repertoire, der spænder fra dixieland og revivals til ragtimes, boogies, blues, evergreens og New Orleans-jazz. Musikken fremføres med en stor spilleglæde, der netop er kendetegnende  for dette orkester. Dette og evnen til at få jazzen ud over scenekanten giver Lake City Jazzband et solidt greb i publikum.

Orkestret er hyppigt efterspurgt i ind- og udland og har bl.a. været udvalgt iblandt internationale jazzorkestre til "Swedish Open I Glad Jazz", Norges traditionelle Jazzfestival: "Silda Jazz", samt Eindhoven Jazz & Bluesfestival.

Lake City Jazzband har i 19 år optrådt på Riverboat Jazzfestivaog derudover på Femø Jazzfestival, Tønder Festival, og Livø Jazzfestival, samt et bredt udvalg af de danske jazzklubber, og har alle steder haft  stor succes.

Diskografien er overskuelig, eftersom orkestret først i 1994 opdagede, at jazzmusik kunne indspilles. Bandet udgav i 1994 cd'en "Lake City Jazzband" og i 1997 kom opfølgningen "We'll meet  again". Begge cd'er bliver hyppigt spillet i radioen, når der skal spilles glad jazz..

Lake City Jazzband

  

Lake City Jazzband er: 

Ole Rosendal, trompet & sang
Jens Ove Retz, klarinet, sax & sang
Poul Christensen, trombone & sang
Freddy Dencker, kontrabas & sang
Stig Fisker, banjo, guitar & sang
Klaudiusz Horowic, trommer



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Lake City Jazzband - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send