Annika Hoydal

Stemmen fra den yderste ø - Færøerne

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller for yderligere info om Annika Hoydal

Annika Hoydal Færøsk folkemusik

Annika Hoydal Færøerne

Er født og opvokset på Færøerne bortset fra nogle barndomsår i Sydamerika. Siden har hun rejst i mange lande og har blandt andet haft fast bopæl i Skotland og Spanien. Igennem de sidste mange år har hun valgt at have sit faste hjem i København, men med tætte rødder og forbindelser til Færøerne.
Annika Hoydal blev i 1973 færdiguddannet som skuespiller på Statens Teaterskole, men allerede i midten af tresserne udgav hun sammen med den færøske musikgruppe Harkaliðið en del grammofonplader og optrådte som sanger blandt andet på Visevershuset i Tivoli.
Annika Hoydal har som skuespiller optrådt på de fleste danske teatre ud over at hun har været aktiv i radioen, på film og TV. Som sanger har hun virket i hele Norden: Grønland, Island, Færøerne, Finland, Norge og Sverige, desuden i Tyskland og naturligvis i hele Danmark.
I de senere år har Annika Hoydal udgivet flere soloplader på dansk og på færøsk. Teksterne tager alle udgangspunkt i det færøske og er skrevet af færøske forfattere. Poesien favner længslen, drømmene og viljen til fredelig sameksistens og medmenneskelighed.

Annika Hoydal kan tilbyde:

Anika Hoydal FærøerneGode timer i selskab med Heinesen og Hoydal
Annika Hoydal har livet igennem været tæt forbundet med Færøernes store gamle digter William Heinesen. Hun har sammensat et program om hans liv og kunst, som hun præsentere i sang og fortælling.

Færøske sange og fortællinger
Annika Hoydal har sammensat et program, som giver publikum indblik i og fornemmelse for Færøernes store og righoldige skat af sange og fortællinger. Oplev en aften i selskab med de nordatlantiske øer og en af dets aktive kulturbærere.
Ud over disse to faste programmer er Annika Hoydal meget fleksibel. Arrangører kan altid lave en særaftale eksempelvis i forbindelse med en kirkekoncert eller lokale korarrangementer, hvor Annika vil kunne optræde som solist, dirigent eller egentlig underviser.

Trioen Annika Hoydal, John von Daler og John Kofoed Larsen

Annika Hoydal FærøerneUdgangspunktet for vores musik er det lille land Færøerne, der ligger ude i den store Atlant.
Øerne ude i oceanet har mange myter og historier, hvori havet indgår. Havet er vores ven, vores fjende og havet giver os føden.
Det er dette univers vi bevæger os i på den nyeste CD 'Havet' (The Ocean).
I vores optræden tager vi udgangspunkt i den seneste CD.
Annika Hoydal fortæller historier som oplæg til sangene, som hun selv synger. John von Daler spiller violin sammen med John Kofoed Larsen som spiller guitar.
Ind imellem improviserer de to på deres instrumenter over nogle folkeviser.
Musikken skifter stemning på samme måde som vejret på Færøerne.



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Annika Hoydal - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send