Sort of Soul

Et rendyrket soul-showband

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller for yderligere info om Sort of Soul

Book soul musik med Sort of Soul

sort-of-soulSort of Soul er mere end bare et band. Det er et soul show!

Det har altid været meningen med the Sort of Soul Show, at koncerterne skal være totaloplevelser med god musik, lyd, lys, dans og en masse gags og energi. For eksempel er Sort of Soul Grease-medley med til understrege, at Sort of Soul er et rendyrket showband.

Sort of Souls show skal være værd at lægge både øjne og ører til. Derfor gør de meget ud af at lave en flot scene, bruge professionelle teknikkere, optræde i de rette kostumer. Og for at sætte prikken over i'et, har showet været mellem hænderne på en koreograf.

Sort of Soul er til for at lave fest, og det er hele showet lagt an på. Musikken og sceneshowet kører i højeste gear fra start til slut, og de gør en ære ud af at involvere publikum i de ting, der foregår på scenen. Sing alongs og kædedans er nogle af de elementer, der adskiller bandet fra en skindød DJ, eller et indadvendt band, der tager sig selv lidt for alvorligt.

Repertoiret bygger på kopi-numre som alle kender - og elsker. Grundpillerne er The Commitments og Blues Brothers, men repetoiret indeholder også numre af  Joe Cocker, Aretha Franklin og mange flere. The Sort of Soul Show skal opleves.

 

sort-of-soul

Sort of Soul's besætning inkluderer forsanger, 4 korsild, 3 blæsere og rytmegruppe. Sort of Soul har fast lyd- og lysmand, som er en integreret del af deres show, og bandet har en række faste afløsere, så de altid kan stille i stærkeste opstilling.

Sort of Soul har de seneste år spillet på for eksempel:

Blitz, Århus / Falkonércentret / Skanderborg Festivalen, 2000, 2001, 2002 / Metropol, København / Brorsonskirken, Nørrebro / SAS Radisson, Århus / Stakladen / Juelsø Lejren 2001 / Rock På Torvet, Herning / Waxies, Århus / Herning Kongrescenter / Vingsted Centret / Børglum Kollegiet / Crazy Daizy, Herning / Dalton, Give / Den Fri Lærerskole / Edison, Århus / Århus Idrætshøjskole / Varna, Århus / Handelshøjskolen i Århus / Hotel Royal, Århus / Kridthuset, Vejle / Langkjær Gymnasium / Århus Pædagogseminarium / Peter Sabroe Seminariet / Århus Dag- og Aftenseminarium / Ravnsbjerg Kollegiet / Ribe Statsseminarium / Hotel Nyborg Strand / Risskov Amtsgymnasium / Århus Akademi / Århus Statsgymnasium / Århus Universitet  / Silkeborg Højskole / Silkeborg Seminarium / Skjoldhøj Kollegiet / Studenterhuset, Kolding / Sønderborg Højskole / Sønderborg Statsskole / Uldum Højskole / Viborg Idrætshøjskole

Historien:
Sort of Soul blev grundlagt med det ene formål at få verdens fedeste tour-bus! Det er bestemt ikke blevet til noget endnu. Målsætningen har ændret sig siden, men drømmen om tour-bussen lever stadig.

sort-of-soul

Det med bussen var ikke tilfældigt. For Sort of Soul blev født  i en bus på vej til Rom i foråret 1992. Sune Bové og Mikkel Dam Junker var på studietur med gymnasiet, og The Commitments-filmen var kommet til de danske biografer.

Straks efter hjemkomsten blev nogle af skolens musiknørder trommet sammen til et hyggeband, der spillede sin første koncert ved en fredagscafé på hjemmebanen Århus Statsgymnasium.

De følgende år forblev Sort of Soul et hyggeband, og et hav af musikere var en tur forbi kollektivet. I bandets ni-årige historie, har omkring 50 forskellige musikere optrådt under fanen. Kun tre er tilbage fra fødslen: Mikkel Dam Junker, Sune Bové og Niels-Henning Dahl. For nogle år siden faldt holdet imidlertid i hak.

Sort of Soul bevægede sig væk fra bare at være til for hyggens skyld. Flokken af musikere blev nu et aktivt showband på landets live-scener. Med tour-bussen uden for rækkevidde er det følelsen af at lave vilde koncerter med fuld tryk på, der driver værket. Det er jo også langt bedre end en dobbeltdækkerbus med pøl og øvelokale! 

Teknikken:
En ting er et toptunet Soul Show, men Showet bliver først rigtig professionelt, når Sort of Souls teknikkere ruller grejet frem.

sort-of-soul

Sammen med Sort of Souls chauffør, skaber de baggrunden for en rigtig fed koncert, fordi Sort of Soul Show kun skal koncentrere sig om musikken.

Sondwave er navnet på et af Århus' største PA-firmaer. Med Jakob i spidsen for teknikkerne er der ro og professionelle forhold omkring showet. Med sine mange år i branchen kender Jakob alle steder, der kan sættes en scene op.

Jakob bliver flankeret af scenemændene Fleks og Thomas. Uofficielt DK's hurtigste sprintere over en scene.

David er nyeste teknikker i Showet. Hans evner for det visuelle har ført ham til mange jobs skønt han endnu er ganske ung i faget. Nu kører han sammen med Sort of Soul Show, og det har givet Showet et kosmetisk løft af dimensioner.


Vi havde et brag af en fest, og Sort of Soul var absolut helt forrygende, og dansegulvet var sort af mennesker!

Med venlig hilsen
Søren Idun


Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Sort of Soul - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send