Jesper Lundgaard underholdning sanger booking Jesper Lundgaard underholdning sanger booking

Jesper Lundgaard

Symphony for my love

Ring til Lykke Music for et tilbud på musik og underholdning med Jesper Lundgaard

Lidt om Jesper Lundgaards komet karriere:

Jesper Lundgaard underholdning skuespiller sanger

Jesper Lundgaard er født i Silkeborg for 54 år siden - men voksede op i Lind ved Herning. Allerede i folkeskolen i Lind deltog han med stort engagement i sangkoret. Det musikalske talent fik desuden frit spil i FDF, hvor han slog på marchtromme.

I 1986, da Jesper Lundgaard var færdig med folkeskolen, førte et high school-ophold i USA til yderligere sangtræning. Ud over deltagelse i kor var han med i flere sangkonkurrencer og vandt adskillige førstepriser. Han var også på turné med koret i Canada, og spillede hovedrollen i musicalen "Babes In Arms" af Rodgers & Hammerstein.

Jesper Lundgaard forsøgte han sig i ´93 som sangskriver og pladeproducent. Det førte til pladen "Love Of Nature", som han selv udsendte i 1994.
Samme år blev Jesper Lundgaard opdaget af den kendte engelske sangpædagog, Ian Adam, da han deltog i et Master Class i Svendborg. Ian Adam er kendt for sit samarbejde med Andrew Lloyd Webber omkring musicalen Cats/Phantom of the Opera, og han har undervist blandt andre Elaine Paige, Sarah Brightman og Boy George. På Adams opfordring tog Jesper Lundgaard til London for at få skolet sit åbenbare sangtalent.

I september 1996 returnerede Jesper Lundgaard direkte til hovedrollen som Jean Valjean i Marlene Schwartz’ opsætning af musicalen "Les Misérables" på Aalborg Teater. Anmelderroserne faldt i buketter over den endnu grønne sanger.

1997 og ’98 bød på store udfordringer. Blandt andet Danmarksturné med Lene Siel, hovedrolle i "Phantom of the Opera", solist ved "Ønskekoncerten" med DR’s underholdningsorkester og endnu en hovedrolle i "Les Misérables" – denne gang på Århus Teater.

I 1998 udsendte Jesper Lundgaard også cd’en "Jesper Lundgaard", som solgte over 25.000 eksemplarer – og dermed indkasserede en guldplade. Det resulterede blot i, at Jesper fik endnu mere travlt blandt andet med utallige tv-optrædender og koncerter på stribe.
I begyndelsen af 1999 udkom hans tredje album "Symphony for my Love", hvor Sønderjyllands Symfoniorkester medvirkede. Da "Les Misérables" skulle opføres i Jesper Lundgaards hjemby, Herning, havde han fornøjelsen af at spille Valjean endnu engang. Desuden turnerede Jesper flittigt blandt andet sammen med den engelske musicalstjerne Ria Jones . Det blev også til en duet med Lene Siel på hendes cd "Salte Tårer -Søde Kys". Året sluttede med en juleturné med Sønderjyllands Symfoniorkester.

2000 blev indledt med en række vellykkede nytårskoncerter sammen med Det Jyske Underholdningsorkester. Det blev også til en forrygende medvirken i DR1’s "Hit med Sangen", hvor Jesper viste nye sider af sit talent. Samtidig med at han optrådte ved en hæsblæsende række af koncerter, havde Jesper Lundgaard også haft tid til at indspille en jule-cd, som spredte julehygge over det ganske land, da den udkom på gaden i november 2000. På pladen er der blandt andet to duetter med Lene Siel. Cd’en blev fulgt op af 20 julekoncerter.

År 2001 bød på en stor udfordring for Jesper Lundgaard. Han skulle igen prøve kræfter med sit dramatiske talent i "Blod Brødre" på Odense Teater. I efteråret optrådte han i stykket "Julius" rundt omkring i det danske land. Han gentog også sin succes til de store Open Air koncerter "En søndag på heden" ved Viborg, samt "En søndag på Als" ved Sønderborg. Ligeledes var han at finde på Plænen i Tivoli sammen med Lene Siel & Tivolis Big Band i juni måned.

I 2002 sang Jesper Lundgaard rollen som Russeren i CHESS m. Sønderjyllands Symfoniorkester. Det var en super oplevelse. Den. 18 maj 2002 blev Jesper gift med sin kære Kristina. De mødtes under hans deltagelse i Sound Of Music tilbage i 1994. Det var en fantastisk dag fejret på Hvedholm Slot på det smukke Sydfyn.
April/maj 2002 blev en drøm opfyldt for Jesper Lundgaard. Han lavede en hyldest turne med navnet ”Jesper Goes Elvis”. Det havde længe været et ønske for Jesper at synge hans store idols sange. Det resulterede i en pladeudgivelse af samme navn. Jesper Lundgaard modtog sin første pris for Elvis Showet – Birn Prisen, som er publikums pris for bedste show i Musikhuset Holstebro
Sammen med Underholdningsorkestret lavede han ”Hofskandalen” i Tivoli som er Bent Fabricius Bjerre´s nye musical.
Jesper Lundgaard stod igen som solist på ”En Søndag på Heden & Als”. En tradition han nyder utroligt meget.

Julen 2002 stod på 25 julekoncerter inkl. ”Julekoncerten” turne.
2002 var ligeledes året hvor Jesper optrådte i mange kirker rundt om i Danmark. En ting som Jesper Lundgaard nyder meget. Nærværet og intimiteten er her i højsæde, og der bliver heletiden arr. flere af sådanne koncerter.

Foråret 2003 bød på en ny publikumspris til Jesper Goes Elvis. Denne gang var det Stjerneprisen fra Esbjerg Musikhus. Det var med stolthed Jesper Lundgaard modtog denne på vegne af Elvis holdet.
Sindets dybe sider var en stor del af 2003, idet Jesper spillede hovedrollen som Doktor Jekyll & Mr. Hyde i musicalen Jekyll & Hyde i Herning Kongrescenter. Det var en kæmpe udfordring at skulle spille 2 figurer i samme forestilling. De havde endog en duet sammen!!.
Sommeren bød på En Søndag på Als og på Heden og sommer TV med DR og Georgs Musikalske Venner på DK4.
D. 24 oktober blev Jesper Lundgaard far til en lille søn, Alexander. Sikken glæde og stolthed der meldte sig i sindet.
Julekoncerten 2003 fandt sted med 20 koncerter sammen med Lene Siel og div. kirkekoncerter

2004 lagde ud med 3 store koncerter med Radio Underholdningsorkestret. Der var tale om hyldest koncerter til Sebastian. Koncerterne fandt sted i Falconer Salen, KBH og Aarhus Musikhus.
Et nyt Elvis show kom på banen. ”Jesper Goes Elvis II”. Sprudlende show med en masse nye sange fra The King. Om foråret stor musical koncert med Aalborg Symfoniorkester. Der var udtog fra Hofskandalen som Jesper deltog i i 2003 og Musical Highlights. Det blev en flot aften.
Jesper Lundgaard er født i Silkeborg, og det gav ham derfor ekstra stor glæde, at være med til at indvie det nye Musikhus i byen d. 16 april. Tillykke Silkeborg.
Året sluttede traditionen tro med Julekoncerten 2004. Dog med ny besætning. Annette Heick og Kim Sjøgren gav på bedste vis showet nye dimensioner. Koret Good News var også med for første, men helt sikkert ikke sidste gang!.

2005 bød på en ny hovedrolle i Herning Kongrescenters opsætning af Sebastians ny ”Cyrano”. En skøn musical at deltage i. Store dramatiske udfordringer undervejs.
Sommeren gik med Jesper Goes Elvis koncerter, koncert med Radio Underholdningsorkestret (”Vind Et Orkester” konkurrencen), musical koncert på Liselund Slot, Møn.
Derudover Julekoncerten 2005. Årets titel ”Cool Cool Christmas Tour – En eventyrlig rejse” Super show m. Jette Torp, Good News, Claus Pilgaards 6 mands orkester.

2006 Musical "Den Blå Karrusel" og Julekoncerter landet over.

2007 Musical hovedrolle i "Jekyll & Hyde", nyt Jesper Goes Elvis Show Vol. III m. orkestret Flashback, hovedrolle som Michael Ancher i den nye musical "Lyset Over Skagen" og til slut en masse skønne Julekoncerter.

Da Jesper Lundgaard blev 40 år kunne man lave nedensteånde opremsning:

Jesper Lundgaard underholdning sanger bookingJesper Lundgaard Musical-karriere i stedet for spedition.

Jesper Lundgaard er født i 1970 i Silkeborg, men voksede op i Lind ved Herning. Allerede i skoletiden deltog han med stort engagement i sangkoret. Det musikalske talent fik desuden frit spil i FDF, hvor han slog på marchtromme. Da Jesper Lundgaard var færdig med folkeskolen i 1986, førte et high school-ophold i USA til yderligere sangtræning. Han sang i kor og var med i flere sangkonkurrencer, hvor han vandt adskillige førstepriser.

Efter endt USA-ophold stod den på tre års handelsskoleuddannelse og efterfølgende job som speditør i fire et halvt år. I den forbindelse blev Jesper Lundgaard også merkonom i transport, men »det nye liv« begyndte at banke på.

Jesper Lundgaard Skolet i London

I 1993 forsøgte han sig som sangskriver og pladeproducent. Det førte til pladen »Love Of Nature«, som han selv udsendte i 1994 med hjælp fra venner og børneopsparingen.

Samme år blev han opdaget af den kendte engelske sangpædagog, Ian Adam, da han deltog i en Master Class i Svendborg. På Ian Adams opfordring tog Jesper Lundgaard til London for at få skolet sit sangtalent. Han modtog sangundervisning, dramatimer og danse- og træningstimer under sit ophold. I september 1996 vendte han tilbage til Danmark og fik hovedrollen som Jean Valjean i Marlene Schwartz’ opsætning af musicalen »Les Misérables« på Aalborg Teater - med masser af anmelderroser som resultat.

Jesper Lundgaard Karrieren udviklede sig

Siden gik det slag i slag med musical-roller og optræden i mange sammenhænge, blandt andet ved koncerter med forskellige danske symfoniokestre og RadioUnderholdningsOrkestret. Et par cd-udgivelser er det også blevet til.

I sin hjemby Herning har Jesper Lundgaard haft flere hovedroller i musical-opsætninger i Herning Kongrescenter, hvor amatører og professionelle spiller sammen. I 1999 gjaldt det Jean Valjean-figuren, og i 2003 havde han dobbeltrollen som Dr. Jekyll og Mr. Hyde, mens han i 2005 spillede Cyrano i Sebastians musical af samme navn. I 2010 var Jesper Lundgaard i sommersæsonen med i Rottefælde Revyen i Svendborg.

 

 



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Jesper Lundgaard - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send