Marianne Florman

Book et foredrag med Marianne Florman

Marianne Florman er som sportspige og TV-vært blevet en kendt og skattet foredragsholder.

med meninger og visioner. Som håndboldspiller var hun fast på landsholdet, som en del af de Jernhårde Ladies. Marianne Florman har en længere række forskellige foredragsemner, du kan vælge mellem:

Motivation og kommunikation med Marianne Florman

Motivation og kommunikation hænger uløseligt sammen idet vi motiverer igennem kommunikation, enten verbalt eller gennem vores kropssprog.

Man kan motivere sig selv og andre mennesker på uendelig mange måder, men grundlæggende kræver indre motivation en form for mental styrke. Nogle af de punkter jeg vil fremhæve der har indflydelse på vores egen motivation er:
- Indre glød (umiddelbar glæde) / eller mangel på samme
- Man har et mål langt ude i fremtiden / eller man har kun et kortsigtet mål
- Man tør ikke at være motiveret (måske pga. præstationsangst)
- Man tør udfordre sig selv / eller man er bange for fiasko

Det vigtigste omkring diskussionen af motivation er, hvem skal motivere og hvem skal motiveres og til hvad"
Som træner, leder, pædagog mener jeg at den store udfordring ligger i at finde den faktor der gør at mennesker motiverer sig selv.
Jeg mener det er alt for let at sige at ting er kedelig og uinspirerende. Det er alt for let at sige at jeg er for træt i dag eller hvad der ellers findes af gyldige undskyldninger.
Man kan stort set ikke motivere nogen der ikke vil motiveres. Så kunsten er altså via sin kommunikationsform at få mennesker til at finde sin egen indre motivation frem. Alt for mange mennesker mener at motivation er lig med underholdning. Det tror jeg ikke på. Man skal altså
- gennemhulle alle undskyldningerne og
- gøre opmærksom på de indre barrierer der kan være.
- få mennesker til at se mange flere ting fra den lyse side af tilværelsen.
- få folk til at glæde sig over det de gør - i stedet for at brokke sig over det de ikke gør eller det andre gør.
- få folk til at indse at de skal gøre det for deres egen skyld og finde deres egen indre drivkraft.

Det kan man bl.a. gøre ved:
- at gå forrest (vise sin entusiasme)
- man kan være autoritær (negativ motivation = frygt)
- man kan appellere ((gulerod) elle (give dårlig samvittighed)
- man kan give ansvar
- Man kan rose for præstationer = umiddelbar motivation

Kommunikation
Kommunikation er altså i virkeligheden alt det som foregår imellem mennesker - både verbalt og non-verbalt.
Det som sker indeni mennesker, inden i vores hoveder, vores tanker har en kollossal indflydelse på vores kommunikation.
Vi er vant til at kommunikere i ord - men vi forstår tingene utroligt forskelligt.
Som spiller oplever man det hele tiden i forhold til rettelser. Nogle trænere er gode og andre er dårlige. Nogle er bedre til nogle spillere end andre.

Man må altså opbygge en kommunikationsform så man kan samarbejde hen imod nogle fællesnævnere og nogle fælles værdier.
På et håndboldhold taler man ofte ved siden af hinanden hvis ikke man har fundet nogle fælles værdier: ansvar og deltagelse hvad betyder det for os hver især? Vi kunne sagtens blive enige om at vi alle måtte tage mere ansvar - men vi gjorde det bare på forskellige måder. Og alle mente de gjorde det rigtige - men det var ikke ens.

Engagement.
Motivation og kommunikation hænger dybest set sammen med engagement.
Og engagement og energi bliver desværre ofte forvekslet. Den samlede energi der er i en gruppe er med til at åbne op og danne barrierer for modtagelse af informationer.
Hvis den samlede energimængde i en gruppe er meget lav er det svært at komme i kontakt med folk. Hvorimod hvis den samlede energimængden er stor, ja så er folk mere modtagelige for kommunikation.

Kunsten at gøre sig umage med Marianne Florman

Når man har lyst til at blive lidt bedre til et eller andet kræver det nogle forskellige ting af det enkelte menneske. Som oftest kræver det en beslutning om at man vil give det plads, at man vil satse lidt mere end man plejer, at man vil vise et engagement etc.
Men disse få ingredienser kan være mere end nok til at skræmme mange mennesker bort. Det er, for mange mennesker, farligt at tage en beslutning - det kræver mod, det kræver at man har lidt selvtillid og ikke mindst selvværd. Mange har før prøvet at ville gennemføre et eller andet men har skuffet - ofte sig selv mere end sine omgivelser. Mange mennesker stiller så store krav til sig selv at det er umuligt at opfylde sine egne krav, og derfor er det lettere at lade være.
Jeg fortæller lidt om hvad det kræver af den enkelte, når man vil være bedre til et eller andet i livet. Jeg fortæller om de redskaber jeg har kunnet drage nytte af. Jeg fortæller om de mange barrierer der kan være med til at holde gode kræfter nede, og jeg forsøger at afvæbne de mange argumenter der findes imod at tage de udfordringer op som livet byder på.
De gennemgående temaer er;
- beslutninger,
- engagement,
- fordybelse,
- ansvar for sig selv,
- præstationsangst og
- målsætninger

Idræt - et lille liv i livet med Marianne Florman

Idræt behøver ikke bare være daglig træning og rutine.
Idrætten kan også være en inspirationskilde til at lære at leve livet på en anden måde. Idrætslivet berører nemlig alle livets øvrige facetter, så idrætslivet er faktisk et "lille liv i livet", hvor man kan boltre sig og øve sig, uden det koster så meget.
I idrætten skal man ofte:
- bryde nogle grænser
- overvinde sine kriser
- accepterer sin præstationsangst
- finde nogle fælles mål
- gå efter egne mål
- indordne sig under nogle givne rammer
- samarbejde
- løse konflikter
Idrætten har meget andet at byde på end sure sokker og ømme muskler. Man kan bruge det hele i ens arbejdsliv og øvrige liv.

Individets ansvar i fællesskabet med Marianne Florman

Vi er i de sidste 10-15 år blevet utrolig dårlige til at se værdierne vedet fællesskab. Mange anser fællesskabet for at komme på tværs af deres egne behov. Mange ved ikke, eller mangler forståelse for hvor stor værdi et fællesskab egentlig har. Hvor mange ressourcer der ligger gemt i et fællesskab. Holdånd er et gammelt slidt ord, som er til dels er ødelagt ved
individualismens indtog i det moderne samfund.
I dag er der er en stor frivillighedstrang og mange følger nøje sine egne målsætninger. Det der med at "underlægge" sig et fællesskab - det er for strengt!!
De fleste ved godt at vi har et ansvar overfor hinanden - men mange ved ikke hvad de faktisk kan få ud af et fællesskab.
Commitment er et moderne virksomheds ord - og det er faktisk ikke så ringe et ord, hvis det ses i sammenhæng med en demokratisk proces. Men der er mange der ikke tør committe sig helt - for det kan jo være der er noget andet jeg hellere vil - Vi er blevet vant til at kunne vælge frit fra alle hylder!!!!

Fællesskaber indeholder mange ting - det kan blandt andet have noget at
gøre med:
- målsætninger
- normer / regler
- kompromiser
- frivillighed
- ansvar
- deltagelse
- demokrati
- hierarki

Jeg mener godt man kan kombinere individualitet / egoisme med fællesskabet. Det har jeg prøvet igennem 7 år på landsholdet i kvindehåndbold, og mine erfaringer som spillende træner fra Japan og fra 1. divisionsklubben Ydun i København har givet mig mange eksempler på, hvilke elementer der forhindrer og tilskynder den enkelte i at vælge fællesskabets værdier frem for sine egne.

Identitet med Marianne Florman

Som ungt menneske i dag er der tusindvis af muligheder og tilbud. Nogle "sejler" rundt i lang tid for at finde sig selv - nogen finder aldrig ud af det, andre igen kommer langsomt efter det. Men kendetegnet er, at det de fleste leder efter er en identitet som noget udefrakommende (job, studier, kæreste, ven, veninde, søn eller datter). Der er færre der vælger at lede efter en identitet som sig selv (hvem er jeg).
De fleste af os har opbygget en identitet der er baseret på flere elementer. For mit eget vedkommende så har jeg haft en identitet i årevis som var bygget omkring det at være håndboldspiller (og specielt landsholdsspiller). Nogle af de andre elementer i min identitet har bl.a. at være studerende, kæreste, veninde og datter. Men den gennemgående og den nok mest omsiggribende har været identiteten som landsholdsspiller.
Man kan faktisk blive så afhængig af sin identitet, at man falder helt sammen som menneske, hvis man pludselig mister det. Som da jeg pludselig fik sparket fra landsholdet, eller hvis man mister sit job eller hvis man mister sin ægtefælle. Hvis det er en stor del af ens identitet, hvis man næsten kun forstår sig selv som landsholdsspiller som medarbejder eller som
kone/mand, så skrider fundamentet hvis tæppet bliver revet væk.
Derfor mener jeg, at det er vigtigt at skabe sin egen identitet som er bygget op omkring sig selv - som menneske, ikke som medarbejder, som lærer eller elev, som arbejdsløs, som kæreste som søn eller datter eller som håndboldspiller.
Det er vigtigt at eksistere i kraft af sig selv. Og det kræver at man tænker sig om og forholder sig til sit eget liv. Det er vigtigt at skabe sit eget liv. Det er vigtigt at vi bliver i stand til at sætte dagsorden i vores eget liv, istedet for blot at lade livet passere tilfældigt forbi.
Mange unge mennesker definerer i første omgang hvad de ikke vil. Måske fordi de har svært ved at definere hvad de gerne vil. Mange forsøger sig frem men på et tidspunkt holder de op med at vælge. De bliver bange for at træffe et valg og lader istedet tilfældet råde. Det er en ond circel som er svær at bryde. For nogen betyder det et liv med kun lidt tilfredshed. For andre betyder det den sikre vej mod afgrunden. Brug tiden på at finde ud af hvem du er - og bliv ved med det hele livet. Når du er i stand til det, så er du også i stand til at have dine egne meninger, fordi du har ikke et grundlæggende behov for at blive bekræftet af andre.
- Målsætninger (visioner)
- Beslutninger (mod)
- Engagement (handlekraft)
- Præstationsangst (selvtillid, selvværd)
- Selvforståelse
- Selvaccept

Mød dig selv - f.eks gennem løb med Marianne Florman

Motion er meget andet end at få rørt dellerne. Det er andet end et bedre blodomløb, ledstyrke, svedige trøjer og prustende madammer.
Motion er nemlig også en tumleplads for os moderne mennesker - et sted hvor man kan lære sig selv at kende: sine grænser, sine overspringshandlinger, sine styrker og ikke mindst finde troen på sig selv. Motion er en handlemulighed mere i livet!
Hvis du er i stand til at forme en løbevane så vil du også være i stand til at forme mange andre ting i din tilværelse - motion er altså et middel til at sætte dagsorden for sit eget liv!
Løb en tur - og mød dig selv!
Nogle mennesker har spurgt mig, hvad det er jeg egentlig mener med at møde sig selv? Når man dyrker motion f.eks. løb, så løber man ind i nogle små kriser Man lærer kriserne at kende og man lærer at tackle dem. Disse kriser og den måde du tackler dem på, vil ofte være lig den måde du tackler andre kriser på.
Utrolig mange mennesker stiller meget store krav til sig selv, hvilket faktisk gør at de får meget svært ved at ændre deres vaner. Jeg er selv et ret godt eksempel. Jeg stiller store krav, så jeg kommer ofte til at løbe alt for hurtigt og så for jeg lyst til at gå, og så syntes jeg det er pinligt, og så får jeg ondt i flere dage i benene og så gider jeg ikke næste gang.
Det er her man ofte løber ind i den onde cirkel, man orker ikke selv, bliver misundelig og begynder at brokke sig over andre ting, selvom det måske grundlæggende er en selv man er utilfreds med.
Surmuler og brokkehoveder findes blandt dem der ikke selv formår det andre kan. I stedet for at brokke sig vil min parole i stedet lyde, at man selvfølgelig kan finde mange andre argumenter for at dyrke motion end f.eks. vægttab. Jo flere gode sider man kan finde ved løb eller motion generelt, jo flere grunde er der til at gøre det.
Jeg vil her nævne bare et par stykker:
- det giver selvværd at mærke en tilfredshed med sin krop. Det bliver lettere at acceptere sig selv som man nu er.
- motion er ofte en sindets rengøring - dagens tænkes igennem og det er sjældent at man er "sur" når man kommer hjem - tværtimod - stolthed og tilfredshed er vel det mest normale
- man kan faktisk ofte "brænde en vrede af" ved at motionere.
- motion er en god måde at opleve naturen eller sin by på.
- man kan blive en hel opdagelsesrejsende hvis man er lidt nysgerrig
- motion kan være en mental oase, en hvilepause et såkaldt "pusterum.
- motion er en god måde at være sammen med "vennerne" eller "veninderne" på. Der er faktisk også nogle forretningsfolk der bruger det i forbindelse med forhandlinger.
Lykkelig er den der kender sig selv og med glæde kan omfavne sig selv, også sine mindre gode sider.
Løb en tur - og mød dig selv!

Kvindetilværelse med Marianne Florman

Stikord:
- Jernladies har også præstationsangst!!!
- Selvstændighed / identitet.
- Turde fordybe sig, turde gøre noget for sig selv, typisk kvinder ikke at ofre for sig selv, tage tid til en løbetur, karriere etc.
- idrætslivet betyder store ofre - uden at ofre sig selv!
Når jeg taler om kvindeliv i dag, er du ud fra mine egne erfaringer, som voksen kvinde, som en lille pige der ville være en dreng og som kvinde i en mandsdomineret idrætsverden i såvel Danmark som i Japan, hvor jeg var spillende træner i et år.
Det er spændende for mig at tale om kvindeliv i dag, fordi jeg selv var meget længe om at opdage og ikke mindst holde af mine egne kvindelige værdier;
- Da jeg var barn opførte jeg mig som en dreng)
- jeg ville have gymnastik med drengene
- jeg ville hedde Lars
- jeg var stærk
- jeg kunne ikke overtales til at tage kjole på.
- Min søster var meget feminin og
- jeg tog afstand til make-up indtil jeg var 15 år.
- Jeg begyndte at spille håndbold da jeg var 16 år
- Mine holdkammerater var meget feminine
- jeg var stadig meget drenget.
- Mine maskuline sider var en del af min drivkraft (målrettet, stærk, udholdenhed)
- mine feminine sider anså jeg ikke som værende ligeså værdifulde (sårbar, attraktiv)
- Jeg var meget lidt klar over mine egne kvindelige virkemidler (psykologiske spil, være flirtende)
- i 1990 (da jeg var 26 år) kom jeg på landsholdet og
- 3 år senere fik vi prædikatet "De Jernhårde Ladies".
- Nu kom der virkelig fokus på os - ikke kun som idrætsudøvere men også som kvinder
- Vi var attraktive, men vi ville vurderes på vores præstationer.
- Vi var et eksempel på at man godt kan kombinere maskulinitet/feminitet (Glæde, sårbarhed, målrettethed, vilje til sejr)
- vi fik pludselig stjernestatus - og det var svært for os som kvinder
- vi blev konfronteret med hvad man må / ikke må som kvinde (vise sig frem)
- I 1996 tog jeg til Japan, hvor jeg var stjerne i et meget mandsdomineret samfund
- Det japanske samfund er bygget meget hierarkisk op
- kvinder på arbejdspladser har meget lidt at skulle have sagt
- gaisha'er er stadig et udbredt fænomen.
- Japanske kvinder var meget feminine, grænsende til det lillepigeagtige.
- I Japan er det stadig almindeligt at indgå arrangerede ægteskaber
- derfor er det også normalt at have elskere / elskerinder

Engang troede jeg ikke at de feminine værdier kunne hamle op med mændenes. Mine egne styrker har længe været maskuline redskaber som robusthed, slagkraftig, stærk, mens mine feminine redskaber blev nedprioriteret - jeg anså dem ikke for styrker. En dag var det vendt og jeg ønskede at være mere feminin, og da jeg så fik at vide at jeg virkede rå og stærk, blev jeg helt forfærdet og ville aldrig mere gå i læderbukser og bære næse ring.
- Men jeg gjorde det alligevel, for mine maskuline redskaber er ok, de har hjulpet mig igennem store dele af livet, og jeg er jo og vil heller ikke være en nipsting. Jeg har bare lært at forene disse ting, og lært at være kvinde med stort K, uden at være gammelfeminist eller rødstrømpe.

Samarbejde/Teamspirit med Marianne Florman

Når man skal have et hold til at fungere, er der nogle forskellige elementer som efter min overbevisning er essentielle. Nogle elementer kræver fællesskabets opmærksomhed og andre kræver det enkelte individs opmærksomhed.
Her er nogle af de elementer, jeg betragter som vigtige:
- engagement
- fælles mål
- individuelle mål
- tillid
- tolerance
- hierarki/roller
- gruppens energi.
Når jeg taler om engagement kommer jeg ind på nogle af de individuelle barrierer jeg har oplevet der kan opstå i mennesker. Jeg taler om:
- præstationsangst
- selvværd og selvtillid og
- at lære at sætte dagsorden for sit eget liv.
Når jeg taler om målsætninger (både fælles- og individuelle), kommer jeg ind på den drivkraft der ligger i sætte sig mål. Jeg ser det som en måde at give sig selv succesoplevelser på. Men jeg er også bevidst om at en ensidig fokusering på sine målsætninger kan føre til nederlagsfølelse, hvis det ikke lykkes at nå sine mål.
Når jeg taler om tillid og tolerance i forhold til en gruppe der skal samarbejde, kommer jeg også naturligt ind på gruppens hierarki eller rollefordeling.
Jeg taler om de forskellige roller vi bliver tildelt eller tiltager os og hvad de betyder for en gruppes dynamik. Jeg taler også om hvad der kan ske hvis man ikke er tilfreds med sin rolle, hvis man f.eks. er 2 violin.
Derudover har jeg gjort mig nogle erfaringer med hierarki i Japan. Det har givet anledning til at reflektere over hvad vores hierarki i Danmark betyder for en gruppes samarbejde.
Når jeg taler om gruppens energi, tager jeg udgangspunkt i at man hver især bidrager med sin lille del energi for at få helheden til at fungere. Nogle er individualister og har stor energi i forhold til sig selv, andre er mere holdspillere og er bedre til at ofre noget af sig selv for fællesskabets skyld.
Hvad betyder den øget individualisering for samarbejdet på et hold?