Rubber Band

110% Beatles

Pris Rubber Band kr. 25.000/28.000 2x60 min.

Rubber BandRubberBand er uden tvivl Scandinavien's førende Beatles Band.

RubberBand startede i 1978, dengang blev det nærmest opfattet som blasfemisk at kopiere The Beatles eller deres musik. Selv om dette var folks generelle opfattelse, fortsatte RubberBand med at øve til de havde deres første offentlige koncert, under navnet "Billerne" (De skiftede senere navn til RubberBand, inspireret af The Beatles LP "Rubber Soul").

Reaktionen var fantastisk - de såkaldte kritikere blev pludselig entusiastiske RubberBand fans !

Dette var de første skridt i deres karriere som professionelt band. Det varede ikke længe før de spillede rundt omkring i hele landet, og fik det ry, at det var et godt valg uanset hvilken anledning man skulle fejre, TV shows, festivaler (med over 30.000 gæster), private fødselsdagsfester, (med så få som 10 gæster), firmafester osv... som sagt, i alle former og anledninger, årsager af forskellig art, (jubilæum), lige meget hvad, - RubberBand !

PRESSEKLIP FRA EN TILFÆLDIG WEEKEND !

NYBORG SLOTSROCK
Fyens Amts Avis.
Ikke fordi Big Fat Snake og Gnags ikke leverede varen - men Rubber Band var bare det band, der forstod at få hele pladsen til at gynge med. Og publikums begejstrede hoppen med på "Yellow Submarine" markerede uden tvivl dagens højdepunkt hvad angår intensitet på festival pladsen.....

SKANDERBORG FESTIVAL
Horsens Folkeblad. 
Først da tidsmaskinen blev stillet på 1963, og "Rubber Band" satte den mentale pickup i rillen med Beatles sange, kom der for alvor gang i sagerne. Vi stod omkring 10.000 mennesker og skrålede med på alle sangene om " All My Loving " som var det i går, de intog førstepladserne på top 20. Et folkekrav førte til at Rubber Band - som det ENESTE band - måtte skaffes ekstra spilletid i det stramme program, til at ryste op med et ekstra nummer...

SILKEBORG ILDREGATTA
Midjyllands Avis. 
Københavnske Rubber Band havde et anderledes stort publikum i front, da de gik på scenen ved halvni tiden. Bandet spillede en lang, lang række af de kære Beatles hits fra de helt gamle som Twist and Shout over Drive My Car og Hey Jude til de nyeste sange som Sgt. Pepper ogBack in the U.S.S.R. Og da en lidt grånende herre bemærkede en notesblok i undertegnedeshænder, udbrød han: Du kan godt skrive at det er virkelig godt. Og herligt var det også at se, at både de lidt ældre og de helt unge faktisk var helt med på denne Beatles-musik...

rubber-band-the-beatles-kopiband-booking rubber-band-the-beatles-kopiband-booking  rubber-band-the-beatles-kopiband-booking  rubber-band-the-beatles-kopiband-booking  rubber-band-the-beatles-kopiband-booking  rubber-band-the-beatles-kopiband-booking

Skandinaviens Nr. 1 Beatles-Tribute-orkester, danske RubberBand, kunne i 2004 fejre et imponerende 25 års jubilæum som konstant aktive på live-scenen.

RubberBand kunne gennem de 25 år, der er gået, have nøjedes med at gøre, hvad de er rigtig, rigtig gode til og har haft så stor succes med, nemlig at spille Beatles sange som Beatles selv gjorde…

Men RubberBand har altid været forskellig fra andre Beatles-hyldest-bands verden over – de har nemlig haft ambitioner! Ambitioner om at gøre ting som ingen andre har haft fantasi til eller evnet at gøre før – og bruge den helt specielle Beatles-sound i andre musikalske sammenhænge…

Det gjorde de for alvor i 1994, da de udviklede Julekonceptet The Beatmas. Her tog RubberBand fat i en række kendte og elskede julesange – flere af dem ikke engang skrevet på Beatles tid – og arrangerede, spillede og sang dem præcis som Beatles ville have gjort det… og med stor international succes. Så sent som i december 2003 blev det næsten 10 år gamle album genudsendt i Japan, med den samme succes som første gang, fordi konceptet var både underholdende og originalt….

I jubilæumsåret 2004 er RubberBand nu kommet op med et ny enestående Beatles-idé: at indspille Beatles (Lennon/McCartney) sange, som Beatles aldrig selv har udgivet - og forsøge at gøre det, som ’Beatlerne’ selv ville have gjort det.

Lennon/McCartney var, som de fleste ved, en Hit-Fabrik af sange i de glade år fra 1963-70. De skrev faktisk så mange sange, at de ikke kunne nå at indspille dem alle selv, og dem de ikke indspillede gav de med rund hånd til andre kunstnere (hvem husker ikke ”I Wanna Be Your Man” som Beatles forærede til Rolling Stones allerede i 1963"), eller sangene gik helt i deres egen personlige glemmebog.

RubberBand har mellem de mange sange udvalgt to, som de har indspillet og givet deres helt eget personlige bud på, hvordan de tror det ville have lydt, hvis Beatles selv havde indspillet sangene dengang.

De to Lennon/McCartney sange RubberBand har valgt at give deres Beatles-Bud på er:

I’ll Keep You Satisfied:
…givet til Billy J. Kramer and The Dakotas og udsendt som single i november 1963.

Bad To Me:
…ligeledes givet til Billy J. Kramer and The Dakotas og udsendt som single i august 1963.

De to numre blev indspillet af RubberBand i efteråret 2004 og udsendes i ’næsten original vinyl’ udgave. Der vil Beatles fans så for første gang opleve, hvor meget mere de ville være gået glip af… hvis ikke det var for RubberBand… og deres ægte Rubber(Band) Soul og idérighed!

 

Video med Rubber Band


Kunderne skriver om en aften Rubber Band:

Kære Lykke
Først vil jeg sige, at det er meget behageligt og trygt at bestille musik gennem lykkemusic. En rolig jysk stemme er godt for en nervøs halvgammel dame.

Kære Rubberband
I var bare så forrygende, I spillede jo super musik og jeres kommentarer var de helt rigtige. Alle var super - danserne var super glade for jer - kun ros ros
I fik næsten alle til at danse. Folk med kunstige hofter -en tyk piger, som sagde hun ikke var budt op til dans i årevis -  nogle af de yngre gik helt danse amok.
Eneste små negative bemærkninger. Dem der sad og ikke kunne danse, syntes musikken var lige rigelig høj (enkelte med tinitus) - men da jeg var i dansemode, syntes jeg det var helt tilpas.
Der er kun at sige tusind tak - I gav mig en god fest.

Mange hilsner fra Gitte Schultz


Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Rubber Band - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send