Sirius 2000

Med slædepatruljen på rejse

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller for yderligere info om Sirius 2000

Book et foredrag med Sirius 2000

sirius-2000-foredrag-groenland

Et foredrag fra SiriusUnity kan enten være en peptalk til gå-hjem-møder, kick-off møder eller seminarer eller det kan være af mere underholdene karakter til foreningsarrangementer eller uddannelsesinstitutioner.

" SiriusUnitys, fornemmelse for sne........"

Med udgangspunkt i Slædepatruljen SIRIUS samt EKSPEDITIONEN Sirius 2000, gives der her et indblik i indhøstede erfaringer. Følgende emner tilbydes blandt andet, men foredrag kan også sammensættes specielt efter ønske:

Foredrag 1

· Samarbejde gennem tillid.

Arbejdet i Siriuspatruljen er indbegrebet af teamwork – og teamwork er ikke mulig uden selvindsigt og forståelse for andre.

"Jeg ved ikke, hvad du tænker, men jeg kan se, hvad du gør."
De fleste mennesker ønsker at udvikle samarbejdspotentialer hos sig selv og i forhold til andre, men det er svært uden hjælp fra andre og ikke mindst én selv.

"Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen."
Ofte oplever vi, at vi i samarbejdet ønsker at ændre andres måde at være på. Det kan ikke lade sig gøre. Vi kan kun ændre vor egen adfærd ved at lære at tænke anderledes og positivt og ved at bygge samarbejdsrelationer på hinandens styrker og acceptere forskellighederne samt give hinanden plads til at være forskellige.

Når det først er lykkedes får vi en masse positiv energi til opnåelse af bedre samarbejdsresultater.

Foredraget er bygget op omkring anvendelsen af et analyseværktøj, godt krydret med egne indhøstede erfaringer.

Foredrag 2

· Oplevelser fra Siriuspatruljen.

Den efterhånden legendariske slædepatrulje, hvor drenge bliver til mænd på 2 år.

Siriusmanden Steen Broen Jensen, holder et flot og spændende lysbilledforedrag, hvor han fortæller om Siriuspatruljens hverdag i den smukke, men barske arktiske natur, der dog også i en kort og hektisk sommer kan vise sig mild og venlig med et væld af blomster og grønne planter.

Dette er et af de få steder i verden, hvor der endnu findes områder, som er uberørte af mennesker. De enormt store ubeboede polarområder rummer en enestående natur og skønhed, som kun få mennesker får mulighed for at opleve.

Nogle af de få mennenesker, der har været i området, er folk fra Slædepatruljen Sirius. Igennem 50 år har hundeslæder med Siriusfolk gennemført patruljetjeneste under naturforhold, som med kort varsel kan blive så barske, at det bliver en kamp imod enorme naturkræfter for at kunne klare sig.

Steen Broen Jensen viser lysbilleder og fortæller om sine oplevelser i det mere end 160.000 kvadratkilometer store område, som Siriuspatruljen overvåger i Nordøstgrønland. Under lysbilledforedraget, der består af ca. 200 dias, beskrives slæderejserne, sammenholdet, naturoplevelserne, anstrengelserne og ikke mindst det helt specielle fællesskab, der opstår mellem mænd og hunde i den arktiske natur.

Et slædehold bestående af to mand og et spand hunde, kan være undervejs i helt op til fire måneder, i det enorme og øde område, hvor de kun meget sjældent møder mennesker. Her tilbagelægger de en strækning på flere tusind kilometer, svarende til en tur fra Skagen til Sudan.


Foredrag 3

· Ekspeditionen SIRIUS 2000.

Den stort anlagte ekspedition fra Thule i Nordvestgrønland til Daneborg i Nordøstgrønland, hvor bl.a. Kronprins Frederik deltog.

Et bragende flot foredrag med de rigtige historier fra den legendariske slæderejse nord om Grønland. Steen Broen Jensen viser billeder og fortæller om den 4 måneder lange slæderejse nord om Grønland. Hør om strabadserne sammen med 42 hunde, en fotograf, en kronprins og 4 siriusmænd. Turen går fra verdens nordligste by Qaanaaq i Nordvestgrønland og til Daneborg i Østgrønland - i alt 2800 kilometer i verdens mest øde område. Undervejs møder vi ulve, bjørne, sæler, kulde og det eneste inuitfolk, der stadig lever af naturen på naturens præmisser.

Forandringsvillig, åben, ærlig, viljestærk, vedholdende …….. og en smule fysik er de egenskaber der skal til for at begå i den arktiske ørken.



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Sirius 2000 - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send