Anne Linnets vidunderlige kirkekoncert
Anne Linnet, sanger, sangskriver, komponist og forfatter. Titlerne på Anne Linnets visitkort er mange, sådan som det ofte er, når talentet er stort.
Anne Linnet tog eksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1976 og diplomeksamen i komposition sammesteds i 1985.
Hun tilhører den håndfuld af sangerinder herhjemme, der er kendt af alle danskere, både som solist og som medstifter af en række bands bl.a. Shit & Chanel, Anne Linnet Band, Marquis de Sade og senest Bitch Boys.
Ud over et utal af rocksange og ballader, har Anne Linnet bl.a. komponeret en symfoni, diverse kammer- og vokalmusik, samt stykker for soloinstrument. Desuden har hun skrevet 4 musicals samt TV- og filmmusik. Hendes kompositioner strækker sig fra ørehængere som Smuk og dejlig, Tusind stykker og Forårssang til avantgarderock og moderne kompositionsmusik.
Anne Linnet vil udover nogle af sine egne sange og salmer, synge sangene fra samarbejdet med Johannes Møllehave samt sange fra sit arbejde med tekster af Tove Ditlevsen. Anne Linnet fortæller om sangenes baggrund og historie, og bliver akkompagneret af Jesper Bo Hansen på piano.
Der vil være mulighed for at synge med på de mest populære af hendes numre, hvor Anne Linnet synger og akkompagnerer på guitar.
I kirkerummet vil der kunne høres sange som: Forårssang, Tusind stykker, Lige glad, ligeglad, Søndag i april, Levende hænder, På en dag hvor solen skinner, Mild, lattermild og gavmild, Barndommens gade, De evige tre, Blinkende lygter.
Koncerten vil, hvis præst eller menighed ønsker det, kunne indrammes af orgelværker af Anne Linnet, fremført at stedets egen organist.
Koncerten varer ca. 60-70 min.
Anne Linnet er en stor dansk sangerinde. der har skrevet så mange gode sange på dansk. Man husker hende også fra filmen - Danmark er lukket -, hvor hun spiller Euridike, der er blevet deporteret fra Danmark, og er gået med i den danske modstandsbevægelse DBF.
Blandt Anne Linnets sange kan nævnes:
smuk og dejlig / jeg er jo lige her / barndommens gade (lp) / glor på vinduer / tusind stykker / pige træd varsomt (lp) / den jeg elsker -elsker jeg / youre crazy / du har sat dig på tværs / hils din mor / bli hvor dit hjerte er / time dag og uge / tabt mit hjerte / de evige tre
Anne Linnet slog igen sit navn fast.
I den populære TV-udsendelse "Toppen af Poppen" vist Anne Linnet Brøderne Olsen sin egen fortolkning af deres store hit "Smukt som et stjerneskud". En fortolkning der viste Anne Linnet's store evner som stemningsskabende kunstner. Anne Linnets version skabte stor glæde og berørte Brøderne Olsen dybt.