Jacob Kragelund - booking af foredrag

Jacob Kragelund

Journalistik med gennemslagskraft

Tv-journalisten fra "Kontant" & "Forsvundne Danskere" 

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller for yderligere info om Jacob Kragelund

Oplev et tankevækkende foredrag

I sine foredrag viser Jacob klip fra sine dokumentarprogrammer og fortæller, hvordan historierne bliver til og hvordan, han arbejder med at komme helt tæt på andre mennesker, også når livet er allersværest. 

Et foredrag med Jacob giver samtidig et unikt indblik i arbejdet med undersøgende tv-journalistik, og giver samtidig plads til spørgsmål fra salen og efterfølgende refleksion mellem ham og publikum.

FOREDRAG 1: "KONTANT – JAGTEN PÅ PLATTENSLAGERE OG SVINDLERE"

Svindlere og plattenslagere med flosset moral lever i bedste velgående i alle afkroge af Danmark. Med udspekulerede metoder snyder og bedrager de helt almindelige danskere. Men i DRs hårdtslående forbrugerprogram Kontant bliver bagmændene stillet til regnskab af tv-vært Jacob Kragelund.

Hør hvordan Jacob Kragelund opsporer skurkene, når de gemmer sig på ofte hemmelige adresser. Hør om de personlige overvejelser og hvordan man forbereder sig til en konfrontation, der kan ende med at blive ubehagelig.

Undskyldningerne fra de mange svindlere er ofte farverige og overraskende. Kom med bag om det populære tv-program i dette underholdende foredrag, hvor Jacob Kragelund vil løfte sløret for, hvordan historierne bliver til, og hvordan det lykkes at afsløre Danmarks mest samvittighedsløse svindlere.

I dette foredrag kan publikum glæde sig til en masse spændende og sjove tv-klip og få indblik i nogle af de historier, der aldrig bliver fortalt på skærmen.

Varighed: 2 X 45 minutter inkl. spørgsmål fra salen.

FOREDRAG 2: "AFSLØRINGEN AF EN LEJEMORDER"

Jacob Kragelund Drabet uden ligI dette fascinerende foredrag tager Jacob Kragelund jer med på en spændende rejse ind i samfundets kriminelle underverden.

To drabsdømte mænd hævder, at de på syvende år sidder uskyldig i fængsel. Dømt for at slå en forsvunden 40-årig familiefar ihjel. Men sagen er spektakulær, da politiet aldrig har fundet noget lig. Er den forsvundne mand overhovedet død?

Kom med bag kameraet på dokumentarserien ”Drabet uden lig”, som var en stor seersucces på TV 2. Jacob Kragelund fortæller om den to år lange journalistiske jagt på sandheden i den mystiske forsvindingssag. Få et unikt indblik i et kriminelt, men samtidig dybt fascinerende miljø, hvor kun én ting er sikkert – der er nogen der lyver.

Gennem spændende tv-klip kommer du til at opleve, hvordan den journalistiske undersøgelse afdækker nye spor og beviser, som en årelang politiefterforskning aldrig fandt.

 

Varighed: 2 X 45 minutter inkl. spørgsmål fra salen.

FOREDRAG 3: ”PIGEN DER IKKE VILLE DØ - 10 ÅR EFTER"

Jacob Kragelund Pigen der ikke ville døFor 10 år siden kører den 19-årige Carina Melchior galt. Lægerne er overbeviste om, at hun ikke overlever, og familien accepterer derfor organdonation. Men pludselig vågner Carina i hospitalssengen. Hvordan kunne lægernes vurdering være så forkert, og hvad betød fejlene for hendes behandling?

 

Mød Jacob Kragelund, journalisten bag den meget omtalte tv-dokumentar, der lagde Danmark ned med over 1,4 millioner seere. Og mød ikke mindst hovedpersonen selv den i dag 29-årige Carina. Hør om hendes hårde kamp tilbage til det liv, som lægerne ellers havde afskrevet.

 

Oplev et foredrag, der stiller skarpt på dilemmaerne og de etiske overvejelser, der opstår, når man som journalist står midt i en historie, der pludselig ændrer sig dramatisk. Hvordan håndterer man de pårørende og lægerne, mens man samtidig undersøger, hvad der i virkeligheden foregik på hospitalet i de uger, Carina svævede mellem liv og død.

 Varighed: 2 X 45 minutter inkl. spørgsmål fra salen.

FOREDRAG 4: ”BØRNENE MED DE BLÅ MÆRKER” 

Et ungt forældrepar er under mistanke. Deres nyfødte tvillinger får uforklarlige blå mærker. Myndighederne frygter, at der er tale om syndromet Münchausen by Proxy, hvor en forælder skader sit barn for at få opmærksomhed. Forældrene afviser anklagen. De mener, at tvillingerne lider af en sjælden sygdom.

I dette foredrag fortæller Jacob Kragelund, hvordan han fulgte en families kamp gennem et helt år. Et år, hvor myndighederne i stigende grad mistænker en af forældrene for at udsætte børnene for skjult vold.

Oplev et foredrag, der kredser om de vanskelige overvejelser, der følger med, når en familie i krise bliver hovedpersoner i en tv-dokumentar. Kan man eksponere et forældrepar, som er under mistanke for vold mod deres børn, når mistanken ikke er bevist? Kan man ramme den rigtige balance mellem skyld og uskyld?

I foredraget viser Jacob Kragelund også unikke klip fra en gruopvækkende sag, hvor der beviseligt var tale om Münchhausen by Proxy. En kun 1-årig dreng kommer hjem til forældrene efter måneders indlæggelse på hospitalet. Dagen efter mister han livet. Moderen bliver senere dømt for drab på sin søn.

 Varighed: 2 X 45 minutter inkl. spørgsmål fra salen.

 


 Om Jacob Kragelund

Jacob Kragelund er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2002. Han har lavet en række afslørende tv-dokumentarer på både DR og TV 2. Jacob har desuden været vært på den populære dokumentarserie ”Forsvundne Danskere”, aktualitetsmagasinet “Dagens Danmark” og forbrugerprogrammet ”Konsum”.

Inden Jacob begyndte at arbejde med dokumentar, har han været tilrettelægger og redaktør på flere forskellige DR-programmer bl.a. TV-Avisen og forbrugerprogrammerne “Rene Ord for Pengene” og “Rabatten”.
Jacob har arbejdet 13 år i DR. I 2014 skiftede han fra DR Dokumentar til TV 2 Dokumentar. Jacob har i de sidste 10 år udelukkende lavet tv-dokumentarer og har været nomineret til flere priser, bl.a. årets TV-Guld, TV-Prisen samt Cavlingprisen.

Tilrettelægger af følgende tv-dokumentarer:

“Moskeerne bag sløret” – TV 2 Dokumentar
“Hvem gør min datter fortræd” – TV 2 Dokumentar
“Børnene med de blå mærker” – DR1 Dokumentaren
“Det store svinerige” – DR1 Dokumentaren
“Pigen der ikke ville dø” – 1 år efter – DR1 Dokumentaren
“En hjertesag” – DR1 Dokumentaren
“Pigen der ikke ville dø” – DR1 Dokumentaren
“Forsvundne danskere” – DR1 dokumentarserie

Jacob er desuden en garvet interviewer. Han var bl.a. vært på mere end 100 udsendelser af aktualitetsmagasinet “Dagens Danmark” på DR 1 og kan derfor også bookes som ordstyrer til diverse arrangementer.


Kunderne siger om Jacob Kragelund - Pigen der ikke ville dø - Børnene med de blå mærker

Som tidligere i dag omtalt i telefonen, så har vi haft en rigtig god oplevelse med Jacob Kragelund.
Den tid som var stillet til rådighed fra vor side blev overholdt, overskridelsen skyldes publikums store spørgelyst.
Rød tråd igennem foredraget, krydret med videosekvenser.
Gode svare på vore spørgsmål – også det lidt kritiske.
Vi har alt i alt haft en god aften. 

Lars Jakobsen - Svendborg

 

Jacob Kragelund tryllebandt under hele foredraget over 100 mennesker. Han er en særdeles velforberedt, rolig og charmerende menneske, som journalistisk har forståelse for at holde sig den knibskabe og neutrale midterlinje. Han høstede fortjent stort og fortjent applaus.

Med stor tilfredshedshed hilsen fra Osteoporoseforeningen, formand Vinnie Thorsen

 


Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Jacob Kragelund - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send

Pressefoto Jacob Kragelund

Klik på foto og download i fuld størrelse.

Pressefoto af journalist og foredragsholder Jakob Kragelund