Pernille Aalund

Pernilles Univers

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller for yderligere info om Pernille Aalund

Book Pernille Aalund - forfatter og studievært 

pernille-aalund-foredragsholder-tv3Pernille Aalund er mest kendt fra TV, hvor hun gennem 15 år har medvirket i populære programmer som: Vis mig dit køleskab, Mænd ingen adgang, Pernille på eventyr og Pernilles Univers.

Pernille Aalund har altid fart over feltet. Når hun ikke lavet TV er hun i gang med at skrive bøger. Hendes første bog "Syv Qvinder" har fået en flot modtagelse og mange roser. Hun arbejder i øjeblikket på at færdiggøre de næste bøger. Ud over hendes egne bøger er hun også flittig brugt som skribent i ugebladet Damernes Verden samt B.T.

I bøger som UNICEF's håndbog, i antologien "Perler for svin - de mænd vi aldrig fik", samt forfatter til forordet til Carl-Mar Møllers nye bog "Seksualitet og følelse", kan Pernille Aalunds ord også findes.

pernille-aalund-foredragsholder-tv3

Erhvervslivet har flere gange gjort brug af Pernille Aalund som en professionel sparringspartner samt til kurser indenfor personlig udvikling og kommunakition. som studievært har hun fået indsigt i mange spændende emner, som seertallene for hendes programmer med al tydelighed viser.

Vores tanker bliver til følelser, der så igen udvikler sig til handlinger. Med andre ord: Det liv du lever – bliver det liv du får!
Hvorfor nøjes med det næstbedste eller …. det værste? Når det mest fantastiske liv muligvis er lige indenfor rækkevidde!
Kom og oplev Pernille Aalund når hun med en forrygende peptalk sender dig videre - parat til at erobre verden.

Foredragsemner:

Min krop er mit tempel:
Mange længes efter den perfekte krop – er det virkelig muligt"
Få den krop, du gerne vil have – det er dig, der bestemmer!
Pernille Aalunds bog ”10 kilo – 10 uger” er solgt i mere 30.000 eksemplarer, hun har skrevet om skønhed i Ekstra Bladet, og så har hun lavet et hav af tv-udsendelser om plastikkirurgi, kilo og drømme.
Med udgangspunkt i egne erfaringer taler Pernille Aalund om kosmetiske operationer, behandlinger, cremer og en verden, hvor kun det bedste er godt nok!

Få succes som kvinde:
For hvert ønske man siger højt, sår man et frø …
Hvordan vender man en fiasko til en succes?
Hvordan får man det, man gerne vil have?
Vi er alt for beskedne og ydmyge – mange af os tror ikke, det er muligt at leve et liv, der er bedre end det, vi befinder os midt i. Få inspiration til nye beslutninger! Få tro på, at ALT kan lade sig gøre.
Få HAM – få DEM – få DET! – Få det liv, du drømmer om …
Det handler om kærlighed og karriere. Om penge og spiritualitet. Og det virker!

Mit lykkelige liv:
Har du stillet dig selv nogle af disse spørgsmål
Hvornår var jeg sidst lykkelig? Er jeg sammen med mennesker, der sætter pris på mig? Har jeg gjort noget det sidste år, som jeg vil huske resten af livet?
Alting hænger sammen: Dine handlinger, dine omgivelser og dine tanker.
Pernille Aalund har lært sig selv ”lykken” – selv i de sværeste stunder.
Hun mener, at alle kan lære at være lykkelige; Ingen behøver at affinde sig med sorg eller ligegyldighed. Få inspiration til et lykkeligere liv!

Kvinder, krop, kærlighed og karriere:
Et humoristisk foredrag om kvindens mange parallelle karriereforløb.
Karrieren som hustru, elskerinde, mor, rengøringsassistent, indretningsarkitekt, designer – karrieren som kok, som krop og sidst, men ikke mindst: karrieren på arbejdspladsen … Vi vil det hele, men når det halve.
Pernille Aalund tager udgangspunkt i sit eget liv og egne erfaringer.
En humoristisk og ærlig peptalk, der ”kaster med kødet” og ser stort på de fine fornemmelser.

Pernille Aalund (født 1962) begyndte sin karriere som tv-vært på Børnekanalen på den københavnske lokal-tv-station Kanal 2, og blev senere vært på Vis mig dit køleskab og på TV3's talkshows Mænd ingen adgang og Pernilles Univers. Hun er en populær foredragsholder, og taler blandt andet om karriere, kønsroller, alder og succes. Pernille Aalund står desuden bag internetsiden Østrogen.dk, der senere er blevet overtaget af Aller, som også er Aalunds arbejdsplads. Hun er chefredaktør på månedsmagasinet Q, og siden 1. oktober 2006 også på ugebladet Kig Ind.

Pernille Aalund har forfattet flere bøger, bl.a. slankebogen 10 kilo, 10 uger og Hvad du ønsker skal du få - en scoreguide for kvinder.

Bogudgivelser:
Hvad du ønsker, skal du få - en praktisk succesguide for kvinder, Aschehoug, 2004, 2005 og 2006
10 kilo, 10 uger, Ekstra Bladets Forlag, 2003
Andre veje - en bog fra oestrogen.dk, Ekstra Bladets Forlag, 2003
Slanke ABC - en bog fra oestrogen.dk, Ekstra Bladets Forlag, 2002
Syv Qvinder, Lindhardt & Ringhof, 2001
Hvor meget kan man dø på en nat?, Møntergården, 2000



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Pernille Aalund - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send