Dorthe Kollo

Gid du var i Skanderborg

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller for yderligere info om Dorthe Kollo

Booking af Dorthe Kollo

dorthe-kollo-solist-dansktop

Dorthe Kollo vender nu stærkt tilbage på pladefronten.

Efter at Dorthe deltog – med stor succes - i TV2´s ”Toppen Af Poppen”, fik hun en henvendelse fra Claes Antonsen, der er kapelmester for “The Antonelli Orchestra”. Claes havde fået den idé, at Maria Montell skulle skrive en musikalisk historie om Dorthe Kollos spændende liv og fantastiske karriere. Personlige sange, der alle skulle tage udgangspunkt i hvad Dorthe har levet med på godt og ondt. ”Da Claes ringede og foreslog ideén var jeg straks tændt. Jeg har flere gange tænkt på, at det kunne være den rigtige måde at slutte en lang karriere af med et sådan album, der ville blive en lang avenue ned af memory-lane. Maria og jeg mødtes 4–5 gange, og talt hele mit liv igennem. Børn, mænd, skilsmisser, sange, karriere, flymaskiner, Tyskland, Enø osv, osv - så Maria, har kunnet skrive tekst og musik til sange, der afspejler mit liv. Efter vores møder skulle vi mødes og Maria præsenterede de første sange. Da hun spillede ”Lykken ligger lige her” – begyndte jeg at græde, og måtte gå ud for mig selv. Det var så stærkt og rørende - det gjorde et rigtig dybt indtryk på mig.” siger Dorthe Kollo, der til daglig bor i Bremen, Tyskland og i sommerhuset på Mallorca. 2 steder hun nyder livet sammen med sin tyske mand. Dorthe Kollo har indspillet alle vokaler, hos Stig Kreutzfeldt, der sammen med Maria Montell har produceret alle de vokale udtryk. Claes har stået for den musikalske produktion sammen med et band af Danmarks dygtigste musikere. Ægte musikere der spiller på ”ægte” instrumenter. Sony Music har fra start været tændt på ideén, så rammerne har ubetinget været de bedste for Dorthe. CD´en er arrangeret helt i samme stil, som produktionerne Dorthe havde så stor succes med i ”Toppen Af Poppen”.

Dorthe Kollo været berømt og efterspurgt i Tyskland, siden hun i 1964 brød igennem ved en schlagerfestival i Baden-Baden med sangen "Junger Mann mit roten Rosen", der endte som nummer tre og på stedet gjorde hende berømt.

I dag er Dorthe Kollo fortsat en af Danmarks ukronede danskpop-dronninger.

Dorthe Kollo har formået at holde publikum fangen i Tyskland og Danmark på én gang, ofte med tyske hits oversat til dansk.

Dorthe Kollo - født 17. juli 1947 i Århus og døbt Dorthe Larsen - fik sin første pladekontrakt efter at have vundet en talentkonkurrence i restaurant Tarantella i Århus-Hallen i 1956.

Det blev kort tid efter til første single, "Min piphans" - efter at hun havde optrådt meget på restaurant Salonen i Viborg, akkompagneret af sin far, violinisten Hans Larsen.

Tre år efter "Min piphans" fulgte det første større hit, "Åh, det er søndag", godt hjulpet frem af showmanden Volmer Sørensen, som flittigt gjorde brug af hendes talent i tv-programmer som "TV i Tivoli" og radioprogrammer som "På'en igen".

Efter en tæt byge af hits i midten af 60'erne - blandt andre "Efter skoletid", "17 år og forelsket" og "Det var i vor ungdoms fagreste vår" - var pladeselskabs- direktøren Bent Fabricius-Bjerre og Volmer Sørensen med til at lancere Dorthe Kollo i Tyskland i kølvandet på andre fra Norden med succes, for eksempel Lill Babs, Grethe & Jørgen Ingmann, Wenche Myhre og Siw Malmkvist.

- Det var en stor oplevelse at indspille første single i Tyskland uden at forstå ét eneste ord af, hvad jeg sang.

Senere fik jeg travlt med at lære sproget ved hjælp af kurser i turbussen fra sted til sted, fortæller Dorthe Kollo om "Junger mann mit roten Rosen".

I de næste mange år formåede Dorthe Kollo at omplante tyske hits til danske forhold - først og fremmest til Dansktoppen - eksempelvis "Er De greven fra Luxembourg"", "Gid du var i Skanderborg" og "Skotterne i Skotland" i 60'erne, mens hun i begyndelsen af 70'erne var fremme med træffere som "Velkommen til verden" og "En sød student fra Holstebro".

Sit samarbejde med Johnny Reimar slog hun fast med flere hits, som de sang i duet, eksempelvis "To på kvisten", "Undskyld" og "Vi skal leve sammen" fra slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Dorthe Kollo - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send