The Antonelli Orchestra

Vild med Dans og alt det andet

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller for yderligere info om musik og underholdning med The Antonelli Orchestra

Book The Antonelli Orchestra Live

Her er booking af musik og underholdning med The Antonelli Orchestra, som du helt sikkert kender fra Vild med dans, og mange andre TV2-udsendelser. Bandet er et af de mest benyttede som "husorkester" i TV2

Claes Antonsen er kapelmesteren

og grundlæggeren af The Antonelli Orchestra. Claes er i øvrigt også trommeslager i flere forskellige bands. Bl.a. hos sin mangeårige kammerat Thomas Helmig. Med The Antonelli Orchestra har Claes skabt et 10 personerns orkester af højeste karat.

The Antonelli Orchestra er også meget efterspurgt i mange sammenhænge. Du kender dem selvfølgelig fra adskellige TV-udsendelser, hvor de ofte er husorkester. Vi finder store glæde i The Antonelli Orchestra, når vi skal sætte en større firmafest i scene. Her bruges de også ofte sammen med landets førende solister.

Over én million danskere hører The Antonelli Orchestra uge efter uge, når de styrer ballet i TV2’s seersucces Vild Med Dans. Med deres varme og swingende versioner af alt fra klassiske stykker til moderne pophits har The Antonelli Orchestra som intet andet orkester tiltvunget sig en central plads i de shows, de medvirker i. Så lyden af dansk underholdningsfjernsyn, er lyden af The Antonelli Orchestra.

The Antonelli Orchestra spiller 14 timer i træk. De leger med klassikerne. De kaster sig over opgaver, ingen andre tør. Energi, opfindsomhed og mod har gjort The Antonelli Orchestra til folkeeje.

Fredag efter fredag spiller The Antonelli Orchestra 14 timer i træk, når de optræder ved Vild Med Dans. De starter på bar bund om morgenen, så der skal både arrangeres og øves, inden de går direkte i tv.

- Vi taler ikke. Det har vi ikke tid til. Vi spiller, konstaterer trommeslager og kapelmester Claes Antonsen, som håndplukkede orkestret, hvis medlemmer til sammen har indspillet bunker af albums og spillet endnu flere koncerter med store popnavne.

Derfor blev der også rynket på næsen, da det rutinerede hold musikere anført af Claes Antonsen – som selv er en fast bestanddel af Thomas Helmigs orkester – lancerede, at nu skulle de spille til et danseshow.

- Musikpolitiet var helt oppe at ringe: ”Hvad har du gang i?!” Og jeg synes også selv, det var super cheasy. Jeg hadede ballroom med alt det brunecreme og de store kjoler. Men det var jo derfor, at der var en udfordring, og jeg vil gerne lave det uventede, siger Claes Antonsen.

I dag har The Antonelli Orchestra fjernet opfattelsen, at et underholdningsorkester blot er en musikkværn – blandt andet har BBC kåret danskerne som det bedste blandt alle verdens Vild Med Dans-orkestre. For det kan både høres og ses, at Antonelli Orchestra har overskuddet til at tolke og lege med numrene.

- Hvis det ikke er fedt, gør vi det fedt. Nogle gange sidder jeg under showet og tænker: Jeg håber sgu, komponisterne hører den hér version, for den er fandeme bedre, griner Claes Antonsen.

Den fandenivoldskhed gennemsyrer hele bandet. Ikke nok med, at de til producernes rædsel ikke havde spillet én eneste gang sammen, da de troppede op på præmieredagen, eller at de ofte improviserer direkte i fjernsynet, de kaster sig også frygtløst ud i genrer, de ikke har nogen som helst erfaringer med.

- Jeg havde aldrig spillet en rumba eller en tango, før jeg var med i Vild med Dans. Jeg lærte det direkte i fjernsynet … og nu har vi spillet til EM i latin, fortæller Claes Antonsen.

Men det kræver også et særligt sammenhold at gabe over det hele. Faktisk nyder The Antonelli Orchestra hinandens selskab så meget, at de tager på ferier sammen, og ikke er bange for at ty til klichéen om at være ’en stor familie’.

- Der er altid latter, og kommer folk og er i dårligt humør, vender vi det til grin, siger Claes Antonsen og konkluderer:

- Vi overlever på menneskelighed.

The Antonelli Orchestra er:

Claes Antonsen: Trommer/ lidt Guitar
Thomas Andersson: Guitar
Nis Toxværd: Altsax, tenorsax, barytonsax
Jacob Gurevitsch: Guitar: spansk, akustisk, mandolin, cavacinio,
Christian Douglas: Bass
Poul Reimann: Keyboards
Jacob Andersen: Percussion
Nellie Ettison: Sangerinde

 

The Antonelli Orchestra´s har bl.a. spillet til følgende solister:

Grace Jones
Thomas Helmig
Sanne Salomonsen
Hanne Boel
Nik & Jay
Gloria Gaynor
Outlandish
Erann DD
Kid Creole & The Coconuts
Lis Sørensen
Kasper Winding
One Two
Andrew Strong (The Commitments)
Jokeren
Dorthe Kollo
Peter A.G.
Sko/Torp
Danseorkestret/Jørgen Klubien
Julie Bertelsen
Karen Busk
Nicolai Steen
Lizzie
Alex
Jimmy Jørgensen
Marie Carmen Koppel
Anders Blickfeldt
Michael Falch
Trine Dyrholm
Troels Lybye
Henning Stærk
Dario Campeotto
Søs Fenger
Jimmy Colding (Zididada)
Jakob Sveistrup
Peter Frodin
Thomas Buddenschøn
Alberte
Martin Brygmann
Zididada
Monique
Martin (The 1)
EM i Latindans
Medina
Mohamed Ali
ABC (Alien Beat Club)
Mike Tramp
Ufo & Yepa
Basim
Infernal
Rasmus Seebach



Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på The Antonelli Orchestra - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send