Lasse og Mathilde

Varm magi siden 1975

Pris Lasse og Mathilde kr. 15.000/18.000,- 2x40 min.

Lasse og Mathilde - det er dansk, det er dejligt

- det er svært at sidde stille, når Fyn er fin

Lasse og Mathilde Fyn er Fin - folkemusikLasse & Mathilde er så populære, at de faktisk ikke behøver nogen nærmere præsentation. Gennem de sidste 49 år har de hver for sig og ikke mindst som duo sat deres umiskendelige præg på den danske folkemusik scene. De har spillet med alle, 'der er noget ved musikken', og tilsammen har de medvirket på langt over 40 udgivelser.

En oplevelse med spændvidde og stemning, der varmer

Lasse og Mathilde har fået kant, og det skyldes den dna, der ligger i Helner og Bondo, de to privatpersoner, der ligesom os andre må muge ud i tingene derhjemme engang imellem, for at finde frem til nye værdier fra et levet liv på godt og ondt. Kunstnere er altid søgende, hvis de vil videre, og det vil Lasse og Mathilde. Med tekster til eftertanke, til en befriende latter og drys af cayennepeber til en lige lovlig kynisk tidsalder.

Og hvad får publikum så, når de forventningsfulde går til en koncert med Lasse og Mathilde – ud over violin, guitar og to varme stemmer?  Jo, de får et herligt mix af det ovennævnte – fra blues til poesi, lidt jazz, lidt rock, tekster med kant og til eftertanke, og ind imellem et par kommentarer, der forklarer ”det hele”, løser op med underfundig humor, og som skaber en varm og dejlig stemning over en koncert med spændvidde, musikalske udflugter og voldsom hygge. En koncert med det hele, og en koncert med gode minder, der appellerer til genhør og gensyn. Så publikum får en oplevelse med musikalitet og humor i højsædet fra duoen !

I 2015 kunne Lasse & Mathilde med stolthed fejre 40 års jubilæum. At holde sammen musikalsk i 40 år er afgjort noget ganske særligt og at spilleglæden og inspirationen i høj grad stadig er i yderst god behold gjorde i sig selv deres 40 års jubilæum til et imponerende af slagsen.

Hvad var så mere oplagt end at markere jubilæet med udgivelsen af en jubilæumsopsamlings-cd" Og hvilken titel passer bedre til en sådan end ”Fyn Er Fin Forever”? Rigtigt - ikke noget! I 2005 udsendte Cope Records i samarbejde med Lasse & Mathildes eget selskab HAFT Productions ”Fyn Er Fin Forever”. Der er tale om et ultimativt opsamlingsalbum, som er væsentligt forskelligt fra tidligere Lasse & Mathilde compilations.

Ikke alene indeholder 'Fyn Er Fin Forever' nemlig 25 af de allerstørste Lasse & Mathilde hits, kompileret egenrådigt af Lasse & Mathilde selv, men også 5 dugfriske og super iørefaldende livenumre, optaget ved deres succesfulde jubilæumskoncert på Magasinet i Odense i juli 2005.

De 5 bonustracks byder på gæsteoptræden af navne som Trine Dyrholm, Povl Dissing, Rasmus Helner, Peter Thorup og Iben Kellerman. Bl.a. leverer Trine Dyrholm og Rasmus Helner i selskab med Lasse & Mathilde en funky og hit-potentiel udgave af Lasse & Mathilde klassikeren ”Kærlighed”, og Lasse & Mathilde fremfører deres helt nye nummer og hit ”Dagen Ved Havet” samt en underholdende og uforglemmelig 2005-version af ”Fyn Er Fin” med undertitlen ”Ryst Din Røv”.

Dobbeltalbummet indeholder herudover en trailer til Lasse & Mathildes Jubilæumsshow-DVD, der udkom februar 2006. Ligeledes inkluderet er videooptagelsen af ”Fyn Er Fin - Ryst Din Røv”, indtagende introduceret ved Trine Dyrholm.

Og de evigt unge fynboer tog i studiet for at indspille en dugfrisk studie-single med titlerne ” FYN ER FIN – Ryst din røv” samt ”Dagen ved havet”. Alt imens bliver koncerterne flere og flere.

Nu også med musikalsk foredrag:

Omkring bogen ”Lidt Hippie er man vel altid” skrevet af journalist Elisabeth Saugmann. Bogen udkom november 2014 på Bogforum.

 

  • Lasse Mathilde diskografiDiskografi Lasse & Mathilde:

    PIGESIND, Mathilde 1975
    LASSE & MATHILDE , 1977
    HER & NÆR, 1978
    SMÅ GIGANTER, 1979
    RØDT & HVIDT 1 & 2,Mathilde solo 1980/81
    S/H, Lasse solo 1980
    MASKEBAL, 1982
    ALENE DET, Lasse solo 1984
    MATHILDE SYNGER JULESALMER, 1984
    DET ER NU, DET ER HER, 1987
    DET LYSNER, 1988
    LASSE & MATHILDE - 32 HITS, 1988
    TIME AND AGAIN, Lasse solo 1992
    FYN ER FIN, 1995
    DE BEDSTE MED LASSE & MATHILDE + 5 HELT NYE, 1995
    VARM MAGI, 1997
    FANTASISTYKKER, 2000
    SANGE TIL MOR, Lasse solo 2001
    DE SMÅ GIGANTERS FEST 2004
    DREAMTIME, Lasse solo 2005
    FYN ER FIN FOREVER 2005
    AT MEMPHIS STATION, Lasse solo 2006
    FYN ER FIN 2009
    ALLE DE BEDSTE 2010
    VERDEN VENTER 2014


Send os en besked!

Udfyld en forespørgsel her på Lasse og Mathilde - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer.
Vi svarer hurtigt.

Kunstner:
Evt. dato/periode:
Evt. klokkeslæt:
I hvilken by skal arrangementet afholdes?:

Kontaktoplysninger:
Navn:
Evt. firma eller organisation:
Tlf:
E-mail adresse:
Besked:
  send

Pressefoto Lassen & Mathilde

Klik på det enkelte foto og download

Lase Mathilde pressefoto 6000x4000 pix

Nyt pressefoto med Lasse & Mathilde